Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Theodor Franz sad i sit Privatkontor foran det store Skrivebord i sin Yndlingsstilling, Napoleon efter Leipzig. Naar han sad saadan, talte man ikke til Hr. Theodor Franz; man ventede. Man vidste, han sad og erobrede Verden, og man forstyrrede ham ikke. Adelina Patti havde siddet her og ventet i ti Minutter for ti Aar siden. Hr.
Theodor Franz knappede sin Pels: Ja, mine Herrer, sagde han krænket: Koncertsalenes Patti.... »Koncerttribunernes Patti« var en halt »belgisk Nattergal«, Hr. Theodor Franz vilde føre til Skandinavien. Men Hr. Franz vilde have Garantier: det var hans Princip, at Honoraret forlods deponeredes i Banken. Og Adolf mente, at han kunde dele Risikoen.... Hr.
Hr, Theodor vilde lige til at knubse, Charlot stod bøjet, med sammenbidte Tænder. Det flammede i hans Øjne. Hr. Theodor Franz lod Haanden synke. -Jeg gaar ikke i Bluse, sagde Charlot. -Ikke i Bluse ... Er ... Hr. Theodor Franz havde set paa Charlot, tynd og opløben stod han i Blusen. Han stoppede i det. Hr. Theodor Franz havde set, at Blusen gik ikke mere. Charlot fik Trøje.
Theodor Franz havde altid saa lykkelige Idéer. Han rettede en Takskrivelse til Studenterne, hvori han meddelte, at Charlot Dupont vilde spille til Fordel for de Vandlidte. Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas opsatte Skrivelsen sammen. -Men hvor er de Vandlidte, sagde Hr. de las Foresas. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der er altid Vandlidte i Ungarn. Hr.
Han maatte komme strax, blev der sagt. Theodor Franz var paa »Victoria«. -Naa, sagde Berg, frisk Mod. Det var, som om de alle var blevet ligesom tungere i Benene, naar de skulde rejse sig. -Farvel, Frøken, sagde han. -Farvel, Frøkenen fulgte ham til Dørs. Man vekslede med Frøken Hansen og i det hele i Victoria-Kredsen ejendommelige forstaaelsesfulde Haandtryk i den sidste Tid. Berg hørte Hr.
Emmanuelo de las Foresas og Lokke-Ungen gik. Hr. Theodor Franz satte sig foran sit Skrivebord. Han tyggede Negle. Hr. Theodor Franz tyggede ofte Negle, naar han tænkte dybt. Det var den sidste Dag, den Familie var fra Chile. Hr. Theodor Franz havde mistet Tilliden til det tropiske. Publikum havde tabt Smagen for det vidtløftige. Hr. Theodor Franz pousserede det idylliske.
Hun spillede i Heden af hans Attraa som en Kattekilling i Skær af Kulflammer. Saa var det den Aften. Franz havde Vagt paa første Sal. De var ude til stort Selskab. Franz flakkede rundt og havde ikke Ro paa sig et Minut. Han gik ud og ind i Anretterværelset og rørte ved alting og bestilte ikke noget. Op ad Trappen og ned ad Trappen maatte han i et væk. Endelig kom de.
Den var altid stridig, vilde saa ikke op, saa ikke i. Det kostede dem at komme fra hinanden. Franz troede og troede ikke, og han ventede ikke og haabede ingenting. Men han maatte være hende nær. Naar hun bare sad der, ved hans Bord, den hele Dag og legede saadan, spillende med sine Hænder, langs Balustraden, som hun plejede, mens hun nynnede ganske sagte. Blot hun vilde det.
Dagens Ord
Andre Ser