United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
Til daglig, naar han maatte tage til Takke med Dammstrasse-Kost, spiste Franz kun lidt, og det lidt, han tog til sig, indsyltede han saadan i Peber, at Madam Pander nyste, blot hun saá paa det saadan fordærvede han den gode Pølse. Den hele Eftermiddag drev Franz omkring paa Jungfernstieg. Timevis stod han foran de store Galanterivinduer.
Hendes Højhed lod Kammerjomfruen tænde Kandelabrerne paa Kaminen. -Lad Hans Højhed Hertugen sige, jeg befinder mig ilde. -De kan gaa. Jeg behøver Dem ikke. Lakajen drev af i en af Gangene. -Men #hvor var I#, sagde Kammerjomfruen. -Paa Terrassen, Jomfru.... -Saa? Franz De er utaalelig ... Hvad vilde Hendes Højhed der? -Vi #gik#, siger Lakajen. -Gik? -Ja og stod som "Statuer"....
-Jeg har sendt Pengene hjem, sagde han. Hr. Emmanuelo de las Foresas sad med Koppen i stiv Arm i Sengen og mælte ikke det Muk. Charlot havde set saa underlig ud i Ansigtet. Skyde i Vejret gjorde det lille Violin-Vidunder, saa Hr. Theodor Franz kaldte ham for ti Aar paa Plakaterne. Det var i Kalifornien. De tog Havanna, Mexiko og Brasilien. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz til Hr.
-Saa "Nussebenet" keder sig, hva'? Pigen blev sødlig. Men pludselig slap Franz hendes Arm og løb. -Hva' gør han Nar Pigen skingrede véd man, hvad man vil, Lømmel ... Saadan En engagerer han en Dame og vil ingenting ... Saa var Franz udenfor Skudvidde. Han næsten løb hele Vejen hjem. Hjemme gik han straks i Seng. Men hele Natten kastede han sig og sov slet og uroligt.
Emmanuelo de las Foresas modtog ham paa Banegaarden. Han var spag og sørgmodig vrøvlet. -Hvad kan man forlange af et Barn, sagde han. Hvad forlanger man? Han kan vel ikke spille som Sarasate. -Min Herre ti stille Han har spillet som et asen. Charlot var forknyt. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde pryglet ham, saa han var blaa og gul over Ryggen. Han skævede til Hr. Theodor Franz og ventede mer.
Noget klirrende faldt Glassene rundt i Franz' Ballie den Formiddag. Franz var tyve Aar, da han meldte sig i Jungfernstieg-Hotellet. Direktøren drejede sig paa Stolen og saá paa hans Hænder med de spidse Negle, mens han lod, som om han læste i hans Anbefaling. -Schön-Eine dritte Stellung im Restaurant vacant. Sie können Morgen anfangen.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
Det maatte han naturligvis gerne. -Hører Du, Charlot Du maa gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn. Charlot blev siddende og rørte sig ikke. Han nærede en fuldkommen Ligegyldighed for Kritikeren Hr. Deslandes' Afkom. Hr. Theodor Franz bøjede sig ned, og med et Knubs lige mod Nøglebenet sagde han mildt: -Generer Du Dig, lille Charlot. Hr.
Madam Pander tog Postejen Frem fra Kakkelovnen, hvor den stod mellem to Tallerkener. Franz spiste den med smaa Smæk med Tungen som en Gourmand. Det er Champignoner, sagde han. Han elskede de Levninger, Moderen fik rundt i de "gode" Huse, hvor hun vaskede, og han spurgte hende nøje ud om Navnene, og om hvordan man spiste hver enkelt Ting.
Han havde set Ekvipage efter Ekvipage rulle frem og Damerne stige ud og inde i Forsalen Kellnersværmen i deres sorte Kjoler og hvide Slips. Hvordan de bøjede sig over Damerne, og naar de tog Silkeslagene af deres Skuldre, og talte til dem hviskende og gik foran dem gennem Sale, straalende af Lys. Det vilde Franz være. Han skulde lære i en Restaurant i Schaumburgerstrasse.
Dagens Ord