Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Og saa maa jeg give mit Ord paa, at jeg ikke vil røbe Hemmeligheden." "Saa skal De naturligvis være den, der staar for det hele?" "Nej, det tror jeg dog ikke. Der gaar nok nogle Aar, inden jeg naaer saa vidt. Men det er jo alligevel et storartet Held for mig, at jeg har faaet den Plads, skønt jeg endnu ikke har taget min Eksamen." "De vil være Polytekniker?" blandede Flyge sig i Samtalen.
Bag dem skinnede Lampelyset mat og roligt. Flyge syntes tvivlraadig. Han gik lidt frem og tilbage hen ad Fortovsflisen og skottede stadig op til de to Vinduer. Med et syntes han at have taget sin Beslutning. Han sprang op paa Cyklen og satte den i Gang. Men næppe var han naaet til det nærmeste Gadehjørne, før han igen vendte om.
Hansen-Maagerup sad og saa paa ham med sine skikkelige, bedrøvede Øjne, mens hans brede, kluntede Hænder ubehjælpsomt famlede ved Bordtæppets ene Hjørne. Og Flyge fik næsten Medlidenhed med ham. Han vidste, at han følte ligefrem Smerte, naar der med unænsom Haand blev grebet ind i den Forestillingskres, han levede sin beskedne Tilværelse paa.
Og halvt uden at gøre sig Rede derfor trykkede han et let Kys paa hendes Kind. "Fy, hvor De er uartig," sagde hun og slog efter ham. "Hvad tror De, min Birgermand vilde sige om det, hvis han havde været hjemme? Jo, De er sandelig en net Herre!" Flyge sagde intet. Han gentog med kold og klar Bevidsthed i sit stille Sind de Ord: "Det var dumt, det var dumt!"
Nu er han Videnskabsmand saa er det Sjælen, de ønsker at se." Flyge lo: "Hans Sjæl jeg har paa Ære ikke noget nærmere Bekendtskab til den. Jeg skal ikke en Gang kunne sige, om han overhovedet har nogen." "Hvordan mener De? Om han har nogen? Det er da indlysende!" "Han skjuler den i hvert Fald for det meste. Han er overhovedet ikke en Mand af mange Ord." "Det stille Vand! Det stille Vand!"
Flyge," sagde han, "det er en Sag af nogen Vigtighed, jeg vilde tale med Dem om. Det er en ung Videnskabsmand, Hr. Bøg Viggo Bøg jeg saa Dem sammen med ham for nogen Tid siden ved en Brydekamp ..." "Ja, jeg kender ham kun meget lidt." "Det gør heller ikke noget vi vilde gerne have saa upartiske Oplysninger om ham som muligt ... De ved maaske, han har gjort en Opfindelse?" "Nej.
Thi han syntes at eje den blanke Uvidenheds Naadegave, den medfødte Ubetydeligheds Sikkerhed og Herskeevne. Muligvis var det den inderligste Daarskab at misunde ham det. Hvad vedkom overhovedet denne lille Frøken Herding ham, Biblioteksassistent Preben Flyge? Saadan en lille Mo'ers Skødeunge, der gik og pippede nysgerrigt om det Liv, hun ikke kendte ...
Han svingede frem og tilbage og fægtede med Armene. Hvert Øjeblik maatte han sætte sig ned. De andre vred sig paa Tofterne af Latter. Preben Flyge laa nogen Tid og saa paa det. Baaden kom ikke videre: den syntes fordømt til stadig at snurre rundt om sit eget Midtpunkt. Tilsidst tog Mandskabet ombord Aarerne ind. Og efterhaanden blev de stille ogsaa de.
Flyge bøjede sig med et pludseligt Sæt frem imod ham. "Jamen sæt nu sæt nu, jeg gav mig til at skrive et Værk om det og jeg saa aldrig fik Værket færdigt!" "Ja man vil jo naturligvis gerne have lidt Udbytte af det. Jo, det vil man. Ungdommen især. Det kan jeg saa godt forstaa." "Jeg synes ikke, man her kan tale om, hvad man gerne vil . For mig staar det saadan, at man maa have det, maa absolut.
Siden tænkte han ikke en Gang paa, at det en skønne Dag kunde stilles ... ... Da det var blevet Foraar, kom Flyge en Dag og indbød Anna og hendes Moder til et Landophold, saasnart der kom Varme i Luften. Ude ved Kysten skulde det være der fandt de vel et Sted en Lejlighed, hvor de alle tre kunde bo. Om Fru Herding saa vilde holde Hus og bare sige ham, hvad der skulde til?
Dagens Ord
Andre Ser