Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
"Der er jo Ingen, der beder Dig om at gaa med. Har Du Lyst til at blive her og omkomme af Tørst og Varme, saa værs'god. Det er mig saa raslende ligegyldigt." Flyge sagde intet, skønt hun øjensynligt ventede, at han skulde tilbyde hende Ledsagelse. Han havde taget Anna under Armen. Og skønt det voldte dem Besvær at komme frem i Mængden saaledes, blev han ved at holde hende fast.
"Ja, De er fremdeles sød ... De burde udstilles. Burde han ikke, Flyge?" Flyge havde ladet, som om han ikke hørte Samtalen. Men i Smug havde han set, hvordan Anna var helt optagen af Bøgs Ord. Hun lyttede til hvad han sagde, som om det var hendes Sag, han forsvarede. Og nu, da man appellerede direkte til hendes Forlovede, rettede hun sit Blik fuldt af Forventning mod ham.
"Det er jo det," sagde han næsten hæftigt, "at jeg gaar her og bliver til ingenting. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det: her gaar den ene Dag som den anden og det ene Aar som det andet det gaar ogsaa og jeg kommer ikke ud af Stedet ... Tror Du i Grunden ikke, Flyge, at jeg er et meget svagt begavet Menneske?" "Aa kære Ven Du har vel Forstand som de Fleste.
"Saadan Nogen som dem, der er ved Teatret, dem er der ellers ikke noget ved mange Gange. Det er jo ogsaa et Liv , de fører! Man maa jo takke til, at ikke En af Ens Egne er gaaet den Vej. Men naar de har den rette Aand, saa kan de jo gaa det igennem. Og hende kunde man da straks se paa, at hun er anderledes end de fleste de er." "Hun spiller ogsaa i Ingenufaget," sagde Flyge.
Og tilsidst en spæd og lidt frygtsom Pigelatter, der brast i smaa nervøse Ryk ... "De er nok glade," sagde Flyge. Men Hansen-Maagerup snøftede ganske ubehersket. Flyge gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Du skulde se at blive gift med Frøken Herding," sagde han. "I vilde passe godt sammen." Han vidste egentlig ikke, hvorfor han sagde det.
Den kunde tindre med Fyrtaarnsglans, saa at han gjorde Indtryk af at være illumineret af Glæde, naar hans stakkels Hjerte netop var mest sorgfuldt. Han førte Flyge ind i sit Værelse. Der stod en halvtømt Kop Kaffe, og ved Siden af laa en Bog opslaaet. Det var et Bind af H. C. Andersens Eventyr, det eneste ikke-teologiske Værk, som Hansen-Maagerup ejede.
"Det vil I naturligvis med Fornøjelse," sagde Fru Herding afgørende. "Det var saa opmærksomt af den lille Frue." Og hun gik hen til Fru Ellis, der slog Øjnene ned, kyssede hende paa Panden og sagde: "Er hun nu ikke kær?" "Gudbevares ..." Flyge vidste ikke ret, hvad han skulde sige.
Han hyldede store Mænd og opdagede unge, frembrydende Talenter. Af og til udgød han ogsaa selv en lille fugtig Digtsamling, som hans Blad priste i svømmende Henrykkelse. Han havde vandblaa Øjne og Lokkehaar og gik om i en stadig forbavset Løftelse. "Undskyld," sagde han, "er det ikke Hr. cand. mag. Flyge?" "Jo." Flyge saa træt paa ham. "Ja undskyld, Hr.
Mere end Flyge ret vilde være ved det flakkede hans Tanker om Viggo Bøg. Hvad kendte han til ham? Hvad vidste han om ham? En Dag var han brudt ind i hans Forestillingskres, som mellem Aar og Dag saa mange Andre gjorde det det var det hele. Og alligevel fornam han det, som om han i ham havde fundet en hemmelig Modstander, der stedse truede hans Ro.
"Og saa?" sagde Flyge, "saa bagefter?" "Hun brændte mig sgu af, den Kæltring. Jeg stod og ventede en halv Time, men der kom ingen Sessi. Hvad er den af? tænkte jeg, nu skal Du se, at hun er stukken ud ad en anden Vej.
Dagens Ord
Andre Ser