Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Og da han lidt efter gik ned ad Trappen, følte han en glad Forventning stige op i sig. Han syntes pludselig, at et uanet Haab var tindret frem for hans Blik. Men hvori det i Grunden bestod det vidste han ikke selv. Preben Flyge havde sin Ungkarlelejlighed paa en af Sidevejene paa Frederiksberg. Huset var nyt.
Jeg tror, de virker paa hendes Portemonnæ som Kløpulver. Derfor maa hun af med dem. Der har faktisk ikke været et Tikrusdyr i hendes agtede Besiddelse i den historiske Tid. Det finder jeg det retsindigt at sige forud." "Aa, De hører da ikke paa hans Snak," sagde Fru Ellis. "Nej, det var da ikke godt," svarede Fru Herding. Birger opsøgte efter denne Dag af og til Flyge.
For ved De hvad: saa længe de skal sidde og række Tunge ad hinanden paa en Førstesal til Gaarden og med Udsigt til rent ud sagt Nødtørftspalæerne, saa kommer der sgu ingen rigtig Kanel i Pærekompotten." Den lille Mand blev ved at tale. Men Flyge hørte ikke mere synderligt af, hvad han sagde. Han kunde ikke faa sine Øjne bort fra det unge Par der forude.
Ingen af dem havde noget andet Sted at gaa hen, og efterhaanden havde ved Vanens Magt Whisten faaet noget af Pligtens Hellighed og turde ikke forsømmes. Men i den sidste Tid havde de undertiden haft en Fjerdemand. Det var Preben Flyge. Han og Hansen-Maagerup var gamle Skolekammerater. I flere Aar havde de ikke talt sammen, men saa en skønne Dag havde de mødt hinanden paa Gaden.
Jeg kan gøre og lade ligesom jeg vil ..." "Og De fortryder aldrig noget bagefter?" "Nej, hvorfor skulde jeg det? Hvad der smager godt det er godt, siger jeg altid. Hvad mener De?" han vendte sig til Bøg. "Jeg? Jeg mener, Livet er dejligt at leve." Flyge saa, at der trak sig en let Fure mellem Annas Øjenbryn. "Ja, det er rigtigt det kan sgu i al Fald være det, naar man har Raad til det.
"Det er jo heller ikke saa lidt." "Nej, det er det sandelig ikke ... Og nu var det, jeg vilde bede Dem, Hr. Flyge: vil De give mig lidt om den unge Opfinder lidt Biografi, nogle Træk af hans Liv? Vi skulde jo ogsaa have hans Portræt ..." Flyge begyndte at more sig over hans Iver. "Ja, hvis jeg kan saa ... Men oprigtig talt: han er et ganske almindeligt ungt Menneske.
"For saa troer Mo'er straks, at jeg er kommen noget til." De tog Plads udenfor en af Kaféerne i Nærheden af Tivoli. Flyge vilde helst gaa ind i Kaféen, han vilde ikke gerne udsætte sig for senere at blive beskudt med Spørgsmaal om, hvem den Dame var, han havde haft med. Men Anna holdt paa, at de skulde sidde udenfor. Der kunde de have det nok saa lunt, og der var Læ for Vinden.
Flyge stod og lyttede. Saa frimodig lød hendes Stemme, saa barnligt uskyldig, at han for Alvor spurgte sig selv, om ikke hele hendes Væsen skulde være Naivitet. Men pludselig rev han sig løs og gik hjem. Han slog ind paa den smale Smøge mellem Fiskerhusene. Naar han gik denne Vej, kunde man ikke fra hans egen Have se, hvor han kom fra.
Ganske formløst tiltalte man hinanden, og man sang uvilkaarligt de Melodier med, som Musikken spillede. Det var i Skumringen. Mellem Træerne var Illuminationsblussene begyndt at tindre frem. Og fra Baadene ude paa Søen bares Sang af Menneskestemmer ind. Flyge havde sat sig paa en Bænk nede ved Søen.
Jeg kan sgu ikke." Flyge turde ikke love ham nogen virksom Hjælp. Men naar Birger var i Byen, faldt hans Veje ikke desto mindre jævnlig sammen med Fru Ellis'. Han plejede nu at blive bedt ind i Haven, naar han kom forbi. Der satte han sig saa ved hendes Side paa en Bænk, mens Barnet fik Lov til at rode i Jorden. I Lejligheden vilde Fru Ellis derimod stadig ikke have ham ind.
Dagens Ord
Andre Ser