Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Det er saadan en lille blond En ikke? jeg har set hende, naar jeg er gaaet forbi ... Hun er for Resten sød hun er altfor god til Dem ..." Flyge gik. Da han kom udenfor Laagen, hørte han hende synge for Drengen: Kender Du Katinka, hun var Peters Sukkergris paa den gode gamle Vis. Hun var sød, og hun var dydig men mod Peter var hun lydig og hun smeltede som Is paa den gode gamle Vis ...
Den snavsede Finger den er for mig Symbolet paa den Slags Moral, som saadan er beregnet paa Husholdningsbrug." "Du er en Spotter, Flyge," sagde Hansen-Maagerup forarget. "Der er naturligvis menneskelig Ufuldkommenhed i alle den Slags Bevægelser. Men man kan dog altid Sandhedsmomentet det kan man dog altid finde deri.
Naar det kom til Stykket, vilde de maaske begge vige tilbage for at binde sig til hinanden. Og Bruddet vilde være der. Han opmuntrede da af al Kraft Fru Herding til at holde Flyge til Ilden. Og hun lovede ham, at om det blev nødvendigt, vilde hun rentud kræve, at han skulde give klar Besked. Flyge selv traf han kun sjældent der i Huset.
Naar han blev greben af et af sine Anfald af Tungsind, tyede han gerne hertil. "Det var rart, Du kom," sagde Hansen-Maagerup og trykkede Flyges Haand. "Jeg trængte saa meget til at komme til at tale med et Menneske." Flyge rejste Hovedet og lyttede. Det tyktes ham, at der lød Stemmer inde fra Dagligstuen. "Her er nok Fremmede?" sagde han.
Anna afværgede det imidlertid denne Gang. Hun begyndte at tale om, at det vistnok var paa Tide at sørge for Aftensmaden. Vandet skulde sættes over nu til Te ellers blev det for sent. Den første Rubber var jo desuden forbi. Og Fru Herding rejste sig og gik med hende ud i Køkkenet. Flyge blev alene med Hansen-Maagerup. Men han havde ikke Lyst til at genoptage Samtalen.
"Ja, det gør vi vel," sagde hun og saa angerfuldt paa ham. De var naaet ned til Vesterbros Passage og vilde gaa tværs over Gaden. Fra den ene Side kom der en Række Arbejdsvogne, fra den anden susede en elektrisk Sporvogn frem. Anna saa ikke Sporvognen og vilde gaa frem lige foran den. Flyge stak uden at tænke over det sin Arm ind under hendes og holdt hende saaledes tilbage.
Vil De ikke nok det, Frøken Anna?" "Jo, det vil jeg gerne," sagde Anna uden Betænkning. Men skottende hen til Flyge føjede hun til: "For De skal vel alligevel ..." "Jeg skal paa Biblioteket ja. Saa mig skal De ikke tage Hensyn til." Han slog ud med Haanden, og Anna og Bøg sagde Farvel. Det forekom ham, at der glimtede en Smule underfundig Nysgerrighed i Annas Øjne.
Ikke Navnene en Gang paa dem, der skriver. Saa hvis jeg maa laane denne her, saa takker jeg ..." Hun gjorde Mine til at ville gaa. Men Flyge holdt hende tilbage. "Tror De nu, Menneskene bliver bedre eller blot klogere af det, de læser?" sagde han. Hun svarede ikke men saa uforstaaende paa ham. "Ja, for jeg tror det ikke.
Hun saa ud, som om hun bestandig var til Fest. Og Flyge øvede sig hver Dag i ikke at gide. Han holdt med Flid alle Tanker nede, hvoraf der kunde spire en Attraa eller blot et Ønske frem. Efterhaanden blev det ham ogsaa mindre om at gøre at have Anna ved sin Side. Det var ham nok, at hun var i hans Nærhed, at han kunde søge hendes Selskab naar han vilde.
Kihler, efterhaanden som Bøg blev ved at stemme Stolen i Vejret, og markerede hvert af Tallene med Stokken. Han lettede knap paa Hatten, da Flyge traadte ind. "Bliv ved, bliv ved!" raabte han til Bøg. Og Bøg blev ved, til han dirrede af Anstrengelse og Sveden i tunge Draaber brast frem paa Panden af ham. "Det var storartet!" sagde Kihler, "storartet! De er en ren Atlet. De burde uddanne Dem."
Dagens Ord
Andre Ser