Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. oktober 2025
Men han vovede det ikke. Det var ikke sagt, at Tiden var moden dertil. Men omsider fandt han dog, at han burde gøre Begyndelsen til at bryde Tavsheden. "Ja," sagde han, "det er længe siden, at vi to rigtig har faaet talt sammen, Flyge." Han kunde ikke gøre for, at hans Stemme fik en egen bedrøvet, næsten bebrejdende Klang. Og Flyge standsede med et Ryk.
Og Fru Herding begyndte at tale om Ungdommen Tidens oprørske Ungdom. Men hun passede paa at ytre sig i stor Almindelighed, saadan at hun ikke æggede til Modsigelse. Thi hun vidste godt, at bagved Anna der stod Flyge. Overfor sin Forlovede var Anna fuld af fornøjet Sikkerhed. Hun kærtegnede ham villigt, og hun fulgte ham, naar han ønskede det.
Hansen-Maagerup havde selv en Fornemmelse af, at han en Gang for alle havde forsvaret hans Sag saa godt, han formaaede, og at alt, hvad han kunde føje til, snarest vilde svække det Indtryk, han havde fremkaldt. Og Anna nævnede aldrig af sig selv hans Navn. Men for Fru Herding var det en stor Lise, at hun havde fundet En, til hvem hun kunde betro sine Bekymringer angaaende Flyge.
Ingen, Ingen i Verden havde han at holde sig til Ingen uden den Gud i Himlen, hvis ringeste Tjener det var hans Livs Maal at blive men som syntes at agte ham uværdig dertil. Flyge kunde fra Siden se, at et Par store Taarer faldt fra hans Øjne.
Anna skulde have Chokolade, naturligvis. Flyge vilde, at der ogsaa skulde være Vin. Men da de havde faaet det, blev han paany tavs og vidste ikke ret, hvad han skulde sige til hende. Anna lod ikke til at mærke det. Hun var i ypperligt Humør og lo og pludrede løs med Munden fuld af Kage. "Tror De, saadan en Kafé betaler sig?" sagde hun. "Det tror jeg, den gør.
Han havde faaet Plads i Gyngestolen. Fru Herding vippede iltert paa Puden midt i Sofaen. Hansen-Maagerup havde lagt Cigaren fra sig og famlede nervøst ved Kortene, hver Gang han skulde spille ud. Alene Anna lod ganske rolig og syntes at passe Spillet med den redeligste Opmærksomhed. "Moral," sagde Flyge, "er overhovedet et meget aristokratisk Begreb.
"Det er Flyge, der har givet hende hendes Ord tilbage Men hun har i længere Tid lidt under at være bunden til ham Hun holdt ikke af ham, Bøg hun har aldrig gjort det det sagde han ogsaa, Kihler men de er naturligvis kede af det, Mo'eren og han ... Jeg løb herop, saa snart jeg hørte det for jeg ved jo, at Du ikke har glemt hende Du kan ikke glemme hende ..."
For det kunde jeg tydelig mærke paa Dem ... Men saa vilde jeg alligevel ikke. For De kan naturligvis have Ret i noget af det ..." Hun var igen ude af Stuen. Men Flyge syntes, at hendes Stemme havde sitret en Smule som af Latter, der holdes nede. Skulde hun virkelig ikke tage ham højtidelig? Det krænkede ham saa smaat. Ikke for det: hun havde jo i Grunden Ret.
Dagens Ord
Andre Ser