Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Saa spiste jeg, hvad jeg orkede, og kom mig snart igen. Her ender min Fortælling. Siden har jeg været mange Gange ude efter Kvaner uden at lade mig skræmme; men det er ogsaa en dejlig Vej mellem Fjælde deroppe, kan I tro, saa smukt ved Solnedgangstide! Folk ler ofte ad mig, naar jeg siger det, men hvad gør det? Man er jo en gammel Kælling, og saa gør det jo ikke saa meget, at man er en Nar.“
Og der øverst oppe laa en stor, tyk Sky, der slugte dem, efterhaanden som de kom. Da den store Sky havde spist færdig, var den bleven uformelig tyk; den bredte og vendte sig, saa den næsten dækkede hele Himlen, lagde sig rigtig mageligt tilrette deroppe og faldt i Søvn. Lige under den store Sky laa en Flok smaa Hvaler og drev.
Det var en Dukkert paa mindst halvtredsindstyve Fod, men den var ikke saa ubehagelig, som vor Stilling havde været, hvis vi var blevet deroppe. Nikola fulgte mig, og før vore Fjender kunde naa Flodbredden, var vi kommet om Omdrejningen og var ude af Syne. Men skønt vi for Øjeblikket var sluppet bort, var vor Stilling aldeles ikke misundelsesværdig.
De unge begyndte, men ingen kunde gøre „Støvlemanden“ noget; alle Kuglerne røg tilbage. Han hang deroppe med Ryggen mod Bramraaen og grinte af alle deres Anstrengelser. Saa blev to meget gamle Matroser kommanderede frem. De skottede til hinanden og saa forlegne ud, for de havde vist aldrig nogen Sinde i deres Liv fyret en Bøsse af.
Og Proprietæren og Forpagteren vandrede videre. Promenaden var endt; Solen var gaaet ned; og Selskabet var samlet oppe i Salonerne. Alle Lys og Lamper var tændte deroppe, om det saa var i Riddersalen. Proprietærerne med Familie skulde imponeres! Karen kom løbende ind fra Galleriet: Mama, maa vi trække Spillekassen op, vi vil saa gerne danse? Ja, vær saa god Børn!
Tine stod midt paa Pladsen ved de tomme Spande. Saa saa hun Foraeldrene de to Gamle staa deroppe i det samme Vindu. Og hurtigt slap hun alting og gik ind. Hun vilde ikke sove i Skovridergaarden inat. Hun vilde blive herhjemme og vaere her en Aften igen og sove paa Sofaen det var ingen Ulejlighed. Bolling sad med hendes Haender i sine i den gamle Krog.
Det er en Menneskeæderske, som lever af dem.“ Da næste Dag gryede, roede han tilbage til hende, og da han kom ned for hendes Hus, raabte hun: „Kom saa op!“ Og han svarede: „Men det var jo dig, der nær havde dræbt mig i Gaar!“ „Ja, men saa kom dog op! Det var ikke mig, men hende deroppe, som nær havde myrdet dig.“ „Ja, men Barnet i Rygposen har jo farlige Negle!“ raabte Kajakmanden op til hende.
"Igaar var det paa Deling," svarede han lidt efter, "der blev drukket tæt." De tav lidt, William holdt en Tokrone paa sine Øjenlaag ... "Jeg mødte din Søster her nedenfor," sagde saa Hoff. "Nina?" "Ja hun saá daarlig ud." William svarede ikke ... "Har Du nylig været deroppe?" spurgte Hoff. William lod distræt: "Nej ej," sagde han saa, "det er noget siden." "Jeg troede, Du spiste der."
Saa tilbage, ind paa Corpus Juris' Værelse: der stod et stort Klædeskab, som næsten naaede heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst gjemme Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav Hanen et lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den nok faae Plads deroppe.
Denne Honningkage maatte have fristet stakkels Trofast altfor stærkt, saa Naturen var gaaet over Optugtelsen, og den havde gjort dette voldelige Anfald paa Juletræet og derpaa listet sig ud, da Døren blev aabnet. »Men den har bestemt kun gjort det for at jage et Par Rotter bort, som den maa have seet deroppe«, sagde Præsten.
Dagens Ord
Andre Ser