United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sneen knirkede festligt under Støvlerne den Aften, Stjærnerne hang i Regnbuens Farver mellem de øde Trætoppe. Det drøftedes hyggeligt, hvorledes denne farlige Mand døde. Men Axel, der med egne Øjne havde set ham blive ramt paa Isen ved Bogesund og den Gang glædet sig over det bratte Fald af en Fjende Hest og Rytter styrtede ind i Billedet af Hest og Rytter paa den spejlende Is!

Jeg syntes virkelig, at det var en meget trist Historie. Du havde Taarer i Øjnene, da Du fortalte. Og jeg fik den dybeste Medlidenhed med Jer allesammen ... Men hvordan blev saa Billedet? Selv din Mor brast i Latter, da hun saa det. Jamen det var virkelig ogsaa morsomt, Fætter Isidor!

Maria Carolina saa bort fra Billedet rundt i hendes Højhed Hertugindens private Gemak ... Det var, som hendes Moder kom hende i Møde fra hver Plet....

Fede Snegle maver sig frem over Dyndet trækkende efter sig brede Strimer af Slim. Her finder jeg hende igen. Jeg kommer forbi for at se, om der skulde være en Due nede for at drikke. Hun ligger paa Knæ paa en Sten og øser Vandet op i sin hule Haand for at vaske sit Ansigt rent. Haaret sætter hun en Smule op efter Billedet i Vandspejlet.

For at kunne gøre det med blot nogenlunde Sikkerhed, kræves der baade et solidt Plantekendskab og en klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk Navn nøjagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige Udviklingstrin, Det er selvfølgeligt meget vanskeligt, og det er da ogsaa en Trøst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trøst, at Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gør lidt og viser den gode Vilje, saa gør den Resten, saaledes at Resultatet i Reglen bliver godt.

Lidt efter lidt der sig danned et Billed, Da var min Glæde usigelig stor; Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel Laa paa mit Sind som et tyngende Bly, Da tog jeg Billedet frem og mit Fængsel Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny. Nu dog til Eder mit Billed jeg sender, Kjærlige Tanker har fostret det frem, Tag det som Hilsen til Venner og Frænder, Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!

Og nu skulde dette fremmede Menneske paa tyve Aar komme her som Søn ... Det vilde ikke blive let sandelig ikke let. Ellen løftede Hovedet og mødte sit eget Billede i Speilet. Et Øieblik var hun blændet af sig selv. Hun betragtede Billedet nysgerrigt, som en fremmeds, og hun gav sig til at bevæge Hovedet, saa Lyset fra Kandelabrerne gled hen over hendes Hals og Hagen. Saa smilede hun.

Hurtig saae jeg mig om, der var Ingen i Nærheden; jeg lod Billedet falde; det forsvandt under Vandet, og jeg hørte det knuses mod Pillens Isbryder. Nedslaaet gik jeg hjem. Paa mit Bord laa der et Brev fra Overlægen. Minna var død om Morgenen, ganske uventet af et Hjerteslag. Den næste Morgen fik jeg en lille Pakke med Minnas Udskrift og med Hospitalets Segl.

Men kun høist utydelig, hvem det er, sagde Minna. Aa, du er rigtig et stygt Barn! Stephensen lo. Der kan De se, Frue! det nytter ikke, at De er saa godmodig Billedet kan ikke reddes men man kunde gjøre et nyt f. Ex. netop saadan en Blyantsskitse. Har De faaet malet noget idag, Hr. Stephensen? spurgte jeg.

-Hun er gift i Næstved, sagde Karl og slap Billedet. Han lænede sig tilbage og rynkede sin Næse. -Det var forresten meget fornuftigt, sagde han: for der er Gud straffe mig ikke stort ved at leve.... Ida saá op i Lysene: -Jo, sagde hun langt og stille. Karl, der sad med Hænderne i Lommen, nikkede efter en Stund ind mod Armstagen: -Ja, hvis man endda var Landmand.