Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 1. juni 2025


Og dette: at Laeseren ikke "kan huske det ene for det andet" hvad gor det, naar det store Helhedsindtryk kun kunde lofte sig med store Linjer frem af den Uro, hvoraf det er skabt. Kun Mangfoldighed og Bevaegelse kan for mig give Billedet af Liv. De er mine Midler, som jeg ikke kan opgive. Forhaabenlig kan jeg endnu gore Fremskridt i disse Midlers Benyttelse.

Hun gik langsomt hen, stillede sig foran Billedet og saá paa det, indtil Taarerne udviskede dets Omrids, saa faldt hun ned paa Knæ og bad i sin Hjælpeløshed stille foran Moderens Billede. Hun laa længe. Saa rejste hun sig, aabnede Kakkelovnsdøren og kom Kul paa Ilden. Hun græd ikke mere.

Prinsesse Maria Carolina gik hen til et af Spejlene: hun havde aldrig før lagt Mærke til, at dets Flade var sammensat af tre Glas. Hun saa' længe paa dette Spejl; det hertugelige Vaaben sad i alle Hjørner; det var en gammel Brudegave fra Residentsens Embedsmænd til en af hendes Slægt; hun blev Billedet vaer derinde: Man kunde se gennem Dørene ned ad Salene.

Og Billedet! det bliver da ikke færdigt paa een Dag, bemærkede Minna. Saa lidt som Rom! Heldigvis er det ledigt. Jeg har allerede aftalt Alt med Custoden, og imorgen tænker jeg at tage fat. Jeg havde ganske glemt dette Billede, og det forekom mig, at det havde han ogsaa. Vi vare spadseret langsomt gjennem Zwinger og gik nu gjennem Anlæget henimod Postpladsen.

Han ved det ikke, og hun følte en tung Lykke. Men Tankerne begyndte igen at kredse om Carl, og hun aabnede et Album for at hans Billede. Pludselig kom hun, til at huske det lille Maleri i den Citrontræskapsel, og hun gik ind for at søge det. Det stod paa det gamle Sted, og hun aabnede Kapselen og betragtede Billedet.

Sofie begyndte at graede hojlydt: -Som det ligner, blev hun ved, som det ligner just som hun gik og stod ... herind' om Dagene. Tine tog Billedet og betragtede det laenge: -Ja, det ligner, sagde hun og holdt Billedet, fast, som foldede hun Haenderne derover. Taarerne sprang frem af hendes Ojne for forste Gang i disse Dogn. Rundt i Huset brod Officererne op og gik til Ro. Tine tog Sjalet om sig.

"Ja rør ikke ved ham, kære Høg, ham maa vi skam ha'e Sympati for, saa sandt jeg hedder Bernhard Hoff. Pokker tro paa Sagnet det er vel kun dumt Vaas ... Nej, jeg tror, det Billede kun er Billedet af et stakkels Barn, man maa have givet mere at bære paa, end han kunde udholde, en tidlig Sorg, altfor tidlig Erfaring, en stor Hemmelighed eller hvad véd jeg.

Hendes fine regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen; og Maleren havde lagt i hendes dunkelblaa Øjne hele den sprøde Længsel efter »Lykken«, der gør Ungdomsaarene til saa koglende-løgnagtig-forjættelsesrig en Skærsommernatsdrøm ... Er det Fruen? spurgte Møller Hammer, en af Nils Uldahls Folketingsstillere, han stod og stirrede betaget paa Billedet.

Hoff rejste sig og gik hen til Sekretæren og aabnede den inderste Skuffe, Han tog Grevindens Billede frem og saá paa de smilende Træk. Saa vendte han sig og aabnede Kakkelovnsdøren. Længe efter at Billedet var forkullet og sammenfoldet, sad Hoff der endnu med Hovedet støttet paa sine Hænder. Han vækkedes af et Stokkeslag paa Døren. Det var Fremtidssoldaten.

Men uddybe sin Fejghed, tage fat i sig selv for at spørge, hvor Fejgheden bundede, det turde han ikke. Hans Tanker gik paa Vandring mellem Ruiner. Og Billedet om Slagmarken vendte tilbage, men der var intet Blod, ingen sønderbrudte Faner. Der var Taage over det alt, graa Taage, et Halvmørke, hvori man snublede over tavse Lig Han saá tilbage, og hvor han søgte, mødte han det samme Syn.

Dagens Ord

nattetaager

Andre Ser