Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Det vakte straks den Beslutning hos mig, at jeg vilde forandre alt det. "Lady Verningham var saa venlig at indbyde mig til at tilbringe nogle Dage hos hende, da vi forlod Tryland," sagde jeg stille. "Aa! saa bor De her! Jeg var ovre paa Tryland i Forgaars. Jeg fik en omhyggeligt udarbejdet Indbydelse fra Lady Katherine til at 'spise til Middag og sove roligt', der var ikke stort Selskab.
Marthe og hendes Fader blev forladt af alle Mennesker og havde i saa Maade ingen Tilflugt uden til Hospitalerne. Til Beslutning falder her at melde om den ved Trykken udgangne Beretning om det saakaldte Huskors udi Kjøge . At som Mag.
Jeg tænkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at kunne føle Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den Beslutning at gjøre alt mit for at opmuntre Selskabet. Nu kom Præstekonen: »Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I Allesammen herude? Og Emmy og Andrea Margrethe jo det er smukt: nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.«
Det var atter at give efter for de vilde Drifter, der vilde rive ham med sig i Afgrunden. Han, en rig Mands Søn, ligge her og stjæle Faar. Nej, han vilde ikke, han vilde ikke give efter. I samme Nu, han havde fattet denne Beslutning, slappedes hans Lemmer, og han blev grebet af en knugende Kraftløshed.
Lund satte sig fastere i Sædet. "De sidste Aar har jo slugt meget," sagde han, "stor Formue har der aldrig været." ... "Ja, der er naturligvis brugt meget," sagde William tankefuldt. "For meget," slap det hurtigt ud af Lund. Og med en rask Beslutning sagde han nu, da Isen var brudt: "Rent ud sagt, der er ingenting." Papirkniven Faldt paa Gulvet, og William bøjede sig for at tage den op.
Der blev afholdt Skibsraad og taget enstemmig Beslutning om at gaa i Baadene og forsøge selv at række Land; man kunde ikke være saa langt borte, og Baadene var sikre og bærekraftige. Der var endnu nogen Tid til Daggry, men det var vist tryggest at slippe afsted snarest muligt.
"Der var en Tid," sagde han, "da jeg plejede at være lidt usikker med Hensyn til mine Evner, men siden da har jeg lært mig selv at tro, at naar en Mand bliver enig med sig selv og fatter en Beslutning, saa er der intet i Verden, som han ikke kan gøre. Jo, jeg tror, jeg kan spille den Rolle. De behøver ikke at være bange i den Henseende."
Først henne ved Indgangen hilste de paa Frøken Friis. De kørte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand, der ikke var saa livlig bag Handsken: -Kan vi ikke køre til "Dagmar" idag? -Jo-o, sagde Karl, og lidt efter: -Folk træffer man alligevel allevegne. Og idet han pludselig gned Hænderne, sagde han i en anden Tone, som en Mand, der har taget sin Beslutning: -Saa vil vi s'gu spise.
»Da De overraskede mig i »Sophiero««, sagde jeg langsomt og eftertrykkelig »var jeg ganske vist kommen til den Beslutning, endnu iaften at reise til Kjøbenhavn.« Ved de sidste Ord gjorde Stephensen en uvilkaarlig Bevægelse. Saa tog han sig sammen, og hans Træk lagde sig i høist misbilligende Folder. Skuddet havde truffet i Centrum.
Han aabnede Døren lidt mere, medens han talte, og jeg kunde ved Skinnet af Lampen i Hallen se endnu tre andre raa Kammerater, hvoraf den ene holdt endnu en af de frygtelige Blodhunde. Duroc maa have set det samme, men det forandrede ikke hans Beslutning. "Det er det samme!" svarede han; "det er Deres Herre, jeg vil tale med!"
Dagens Ord
Andre Ser