Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Paa Vejen fra Peking havde jeg tydeligt forklaret Laoyeh den Rolle, han skulde spille. Nu gav Nikola ham den endelige Instruktion, og saa var alt færdigt. "Men hør," udbrød jeg, og en Tanke slog mig. "Vi har glemt én Ting Arret paa min Arm!" "Ja, det har jeg glemt," sagde Nikola, "og saa véd jeg jo dog godt, at det er den Slags Smaating, som bevirker, at Folk bliver opdagede."
Hans Excellence rørte sig ikke. Bordet skælvede under hans skælvende Arm. -Tredive Tusind, sagde Sønnen igen, som om Hans Excellence ikke havde hørt det. Og da der bestandig var stille, sagde han i Angst og gik tre Skridt: -Har Du dem ikke? mens Sveden løb ned ad hans blodløse Ansigt. -Du skal faa dem, sagde Hans Excellence. Han var kommen til Sæde i sin Stol.
Han gik rask hen imod hende, lagde en Arm om hendes Liv og spurgte flot og frejdigt: Naa, lille Pige, fik hun saa det fæle Dyr sat paa Porten? Ja ... hviskede Sofie og trak sig bort for at undgaa hans Berøring.
Lille Canth havde saadan en ujævn Gang, saa han aldrig holdt Trit, og det altid saa' ud, som løb han som en Hund mellem de andres Bén. Fru Canth og Sundt gik forrest. Oberstinden havde Fuldmægtigens venstre Arm. Det var hendes Ret: en venstre Arm hos en af »de smaa« paa Skift. Hun kaldte sig selv »det femte Hjul« og lo med sin høje overstadige Latter, naar hun sagde det.
Pludselig dansede alle Soldaterne med hinanden, midt i Loen Fodtrampen hjalp paa Takten saa Stovet stod op i det gamle Rum under de dinglende Lygter. Officererne kom ned og saa til i Doren. En havde budt Sofie op, Marens Kavalerer dansede holdende hende om Halsen. -En gaar fra Arm til Arm, sagde Sofie, der pustede, saa hun naeppe kunde staa og foer villig afsted med den naeste.
Arm i Arm med Blom, stortalende og rødkindet: De maatte i »National« i Aften, sagde han, alle i »National«, i Aften der var Debut i Aften ... Adolf havde en høj, støjende Stemme og store Bevægelser, mens han blev ved at snakke om National, og om at han inviterede Selskabet til »Victoria«.... -Men hvordan gik det? hvordan gik det? sagde Berg halvhøjt og tog ham i Armen.
Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. -Farvel, nikkede Frøken Friis. Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. -Nej, sagde hun med sin glade Stemme hun var saa vant til, at Ida bragte noget med sig hjem : Jomfruen har Kager.
Hver Drøm, der fryder, jeg tilbagekalder, Jeg strækker Haanden ud men ej den naa'r Den flygtige, den lyse Hær af Minder, Som tryller, smiler, vinker og forsvinder. Da vækkes jeg, af Længsels Toner kaldt, Da føler end med dobbelt Kraft jeg Savnet Af alt det Herlige, min Arm har favnet, Af Dig, din Kærlighed og din Gestalt.
Ellen stod lænet til Kaminen med Hovedet støttet til sin Arm. Da Greven holdt op at tale, sagde hun igen langsomt: Ja, jeg skal alt være for ham, hvad jeg kan. -Aa, han er jo forresten et rent Barn. Greven bøide sig og, idet han kyssede hendes Haand, sagde han smilende: l Grevinden bliver han naturligvis forelsket.
Herluf og Tine legede Tagfat over Lysningen, mens Berg og Fru Berg gik bagefter Arm i Arm. De kom ud paa Landevejen: lys og klar laa Aftenluften over de plojede Marker hvor Tine, hun lo henne bag Omdrejningen! -I saadan Luft horer man Tine, sagde Berg, der standsede. Skovrideren mente altid, Tine havde en Rost for fri Luft, saa frejdig som Vorherre havde givet hende den.
Dagens Ord
Andre Ser