Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede Døren op: -Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. -Overlægen, var der En, som skreg.
Det vil sige, Alt dette vil han aabenbare for Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over Markerne, gjennem Møllen og Kogehuset, og kommer med det ene Spørgsmaal efter det andet.
Nej ... nej, men ... Han gik hurtig om paa den anden Side af Chaiselonguen og satte sig ved Siden af hende og slog en Arm om hendes Liv. Men det er jo, fordi jeg holder saa voldsom meget af dig! sagde han. Det er, fordi jeg bli'er helt gal, naar jeg tænker paa, at du maaske har noget at gøre med andre! Bare vi kunde faa den Søn, Vilde! Saa vilde alting blive meget bedre.
Flyv Du kun hjem til din elskede Mage, til de gulnæbbede Smaa; og naar imorgen Du kommer tilbage, sig mig saá alt, hvad Du saá. -Se, sagde Brandt. Ida var falden i Søvn i hans Arm, med Hovedet ind mod hans Skulder: -Se Barnet, hviskede han og bøjede sig ned mod Frøken With.
Hun standsede og tog sig ned over Øjnene som for at besinde sig. Vidste han det da ja, han maatte jo vide det. Han vidste det alt, hun behøvede intet at sige ham ... Hun følte, hvor han beroligende med et sagte Tryk lagde sin Haand paa hendes Arm. Hendes Bryst bevægede sig heftigt i Stønnen.
Hun talte til Pigen og gik videre støttet til hendes Arm ... Og Havedørene lukkedes igen, og Officererne vendte tilbage til deres Bænke ... -Hvad finder du, Schønaich connaisseur? -Har Generalen ikke sendt hende en Flaske Tokayer? -Jo og fik den tilbage ... Schønaich ridsede i Jorden med sin Hæl. Hun holder sit Hoved som Maria Theresia, sagde han. -Saaledes gik de varme Sommerdage paa Thorsholm.
Damerne lod Slæbene falde og lænede sig ved Herrernes Arm. Majordomus slog Fløidørene op. Saa vendte Tjenerne tilbage til Vognene, stive og alvorlige. Inde i Balsalen saa Ellen og Carl Skyggerne glide forbi Rudernes Kniplingsforhæng, mødes, dvæle sammen og skilles. De lo, naar de kendte dem igen.
-Huus, sagde hun og tog krampagtigtom hans Arm. Noget satte flygtende ud over Gærdet. -Det var et Par Mennesker, sagde Huus. -Hvor jeg blev bange, sagde Katinka, hun holdt Hænderne for Brystet. Hun blev ved at gaa tæt ind til ham, mens hendes Hjerte bankede. De talte ikke mer. Det raslede i Busketterne nu og da, og Katinka fór sammen. -Min lille Ven, min lille Ven, hviskede Huus som til et Barn.
Karen og Præstefrøkenen var Kavalerer, og de svingede Proprietærdøtrene, saa de svimlede ved det. Saa standsede Karen med eet op og klappede i Hænderne: Hurra, der er Mama og Onkel Alex! Og Greven valsede frem over Salens gyngende Bræder med sin Kusine. Hun syntes først at gøre Modstand og saa sig ængstelig omkring. Men han slog sin mandige Arm fastere om hende og drog hende med sig.
Næppe kunde hans Raab overdøve Larmen af det nedstyrtende Vand, der, sydende og skummende, faldt i mere end hundrede Fods Dybde, og med sin uimodstaaelige Magt om faa Minutter vilde have slynget den spinkle Baad i Afgrunden. Baaden lystrede villigt Aaren, der ført af Herkules' kraftige Arm bragte den paa tværs af Strømmen ind til den venstre Bred. Men hvad nu.
Dagens Ord
Andre Ser