Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Havde han levet sit Liv i Laboratorier mellem Retorter og Digler saa vilde det blive noget helt andet: et Sprængstof eller et nyt Belysningsmiddel ... Den, der giver Brød, han maa have gjort sin Opfindelse ude under aaben Himmel paa en Solskinsdag, tænker jeg mig. Der er han gaaet, og han har følt sig saadan til Mode, at han kunde omfavne alle dem, han mødte.
Da Axel vaagnede, saa han Badskærens Ansigt over sig og hørte ham befale: Aand ud! Træk Vejret! Han syntes, der var dunkelt i Kamret, Døren stod aaben, og et Par Ansigter kiggede ved Karmen. Axel lagde sig ud over Sengekanten og kastede op, saa faldt han ind i Sengen igen, kraftesløs. Og Smærterne var der, saa sørgelige, saa gruelige, de virkede stille men med en forfærdelig Magt. Aa nej, aa nej!
Jeg maa sætte mig hen i en Krog ganske stille for mig selv og læse det. ... Du har givet mig din Sjæls Inderste at vogte paa ... Er det Synd, det jeg gør? Jeg elsker dig. Du hviskede Ordene frem, der var Jubel i din Stemme. Nøgen laa du med lukkede Øjne, dine Kinder brændte, din Mund stod halvt aaben, og saa uroligt trak du Vejret. Jeg stod bøjet over dig.
"Der er den Synd, at de gaar bare og bliver endnu ældre af det. Saa æld-ældgamle. De faar Lov til at stænge sig af. Naar man har Børn, saa er det gennem dem, man skal holde sig Døren aaben til Fremtiden. De er inde i Ens Liv, og saa gaar de ud i Verden og bringer stadig noget nyt og friskt med der ude fra.
Man pynter sit Foraarstøjs Knaphuller med Violbuketterne fra Nizza, man kjører i Boulogneskoven med lidt Pelsværk paa, men i aaben Vogn, og man troer Vinteren skrinlagt for denne Gang. En skjønne Nat springer imidlertid Vinden atter om til Nord, og det er i en Haandevending forbi med det sydlandske Klima.
Hun gik med sit Glas i Haanden forbi Karnappen ind i Taarnstuen; Døren til Spisesalen stod aaben. Hendes Højhed fór lidt sammen: De her sagde hun Hr. Kaim De staar her alene. -Jeg saa' paa Noget, sagde Hr. Kaim. De korte Sætninger kom altid saa underligt stødende frem. At sige Deres Højhed glemte han hver anden Gang. -De har vist aldrig set vore "Skatte", Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed.
Øjnene var uhyggelig glansfulde, Læberne fortrak sig til et evigt Smil; han talte uafbrudt, Ordene Føg sammen i en ustandselig Strøm, afbrudt af Latter, Udraab og Nynnen. Det hvide Slips var gaaet op, Skjortebrystet krøllet, den ene Knap stod aaben. "Det er af Dansen," sagde han leende, "de Damer svinger En, saa man bliver ør."
Ak, mine kære Brødre og Søstre, vrængede han pludselig snøvlende op med himmelvendte Øjne hvorfor ere I genstridige mod Herren? Hvorfor ville I ikke kaste eder i hans alkærlige Faderfavn, som staar hver angrende Synder aaben?
Men Døren kunde hun da ha' ladet staa aaben, saa at der kunde ha' kommet lidt frisk Luft ind i den beklumrede Stue; hendes eneste; paa een Gang Køkken, Sovekammer og Dagligstue. Men tvertimod: Døren var ikke alene lukket, Krogen var endogsaa sat paa indvendig.
Da Ida var færdig med at læse, gav hun Moderen Kortene til Kabalen og gik ud for at lave The. Men lidt efter kaldte Fru Brandt: -Sofie. Tag mig Avisen. Fru Brandt fik Avisen bredt ud over Kortene; hun læste om Voldtægten i Hatting. ... Fru Brandt var i Seng, og Ida sad, for aaben Der, i Stuen, hvor hun hørte Moderens Aandedrag. Hun tænkte paa "Proppen"s Daab.
Dagens Ord
Andre Ser