United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. Ida svarede noget, og Frøken Constance sagde: -Det er jo rigtig dejligt for Frøken Schrøder at have faaet Dem herud. Frøken Constance bøjede Pisken og Parasollerne bevægede sig lidt, idet Vognen kørte. Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bøjede ned forbi Længen uden at vide det ...
Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saá glad ud over den megen Mad. -Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne. Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene: -Man har jo da endnu Brødet, sagde hun. -Det minder om "Længen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist.
Din Mo'r kan jo ikke vænne sig til saadan at købe alting. Og det er jo saa rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Længen" ... -Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for Mo'r. Og saa vilde det gøre hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer hende. Tak. -Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel være nærmere end de, der har holdt saa meget af din Fa'r.
Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for Friskolen ... derfor sender Forældrene deres Børn i Friskole. -Og hvad svarede han mig, Fru Abel? Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen De tre Damer var bøjede om ad den lille Vej, der førte op til "Gaarden", en gammel hvid Bygning med to Længer. Enkefru Abel boede i Længen til højre, Frøken Jensens Institut laa til venstre.
Køerne vendte Hovederne i Baasene og brølte langtrukket og dæmpet, mens »Fruen« lukkede Stalddøren. De gik om langs Længen forbi Hønsehuset: Ja, den spættede var trofast ... den lagde Æg til det sidste, og de bøjede ind bag Hækken ved Dammen. Herluf tog Moderens Haand, mens de gik. Ved Lysthuset standsede de.
-Men hvor det er koldt endnu, lagde hun til og lukkede sit Vindu. Hele Huset blev fuldt af Gække. Han kom listende om Længen. Han listede altid, ligesom han ikke vilde forstyrre Kreturets Fordøjelse. Moderen sad ved sit Vindu. Saa sprang hun op. -Jens Røgter skal ha'e Gække i Hatten, sagde hun, og hun løb ud. Over Gaarden, hen til Længen. Jens Røgter blev helt forfærdet.
Hun blev staaende et Øjeblik, og mens hun saa Fru Brandt lige ind i hendes Ansigt, sagde hun en Gang til og førte sine Hænder hen over hendes Arm: -Rigtig svært. Saa var Vognen borte. Schrøder skyndte sig at komme bort. Hun brød sig ikke om at være der alene: -Naa, sagde hun: Farvel i Længen. Saa fik Apoteket da endelig en Gang taget Maal af Godsforvaltergaarden. Schrøder gik.
-Saa tunge Skyerne dog var idag, Haglskyer, næsten som Tordenskyerne, naar de drev op over Haven hjemme. Moderen gyste et Nu ved den kolde Luft, mens hun hørte Arkadia rumstere med sine Redskaber inde i Faderens Værelse og slaa Vinduerne op med et Brag. Pludselig saá Moderen ud i Gaarden og over mod Kældervinduerne i Længen: Saa stak det ene og saa det andet Mandfolkeansigt op af Kældervinduet.
-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa mange Ting at se, naar man bli'r gammel. -Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver staaende alligevel. Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Længen"s Have. Hun kom der saa sjældent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa tilbage af de gamle Træer.
Dagens Ord