United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad for noget De sagde?“ sa han med sterk dialekt og dyp, grøtet stemme. Sir Ralph lo. „Det kan igrunden være det samme. La os gaa over til forretningerne straks.“ „Forretning ja vel,“ svarte tyskeren. „Men husk jeg kjende Dem begge

Skal jeg forgå? Nej, det er ej, Catilina! Hvo taler? Hvilken stemme varsler hist? En ånderøst fra underverdnens skygger! Jeg er din skygge. Vestalindens genfærd! FURIA. Dybt du være sunken, hvis du ræddes for mig. CATILINA. Tal! Er du stegen op af graven for at forfølge mig med had og hævn? FURIA. Forfølge, siger du? Jeg er din skygge. jeg ledsage dig, hvorhen du går.

« Johnny You! » sagt med en Stemme, som ei lader sig forglemme o, som om i Glas man skar foran nervesyge Øre hørtes Ladyen at raabe. Meer at høre var for dengang ei at haabe, da hun af saa iilsomt bar. Men hvad tænker Damen paa? Er den Lady rigtig klog?

Fuglereder, deres Æg, Fjedrene, Insekterne, Sommerfuglene, Vanddraaberne, Alt er fremstillet med den største Sandhed, og frembringer den fuldkomneste IllusionHeidenreichs aesthetisches Wörterbuch. I disse Domme stemme ogsaa »Lüdemanns Geschichte d. Mahlerei» og »Hirts Kunstbemerkungen» overeens.

Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!

Det vilde måske blive samme Tilfældet nu. Nej, det skulde ikke ske! jeg slet ikke, at han sad i Arbejde? »Var det ellers nogetspurgte han. »Nejsagde jeg og gjorde min Stemme fast. »Hvornår jeg høre ind igen?« »Å, nårsomhelst De går forbisvared han, »om et Par Dage eller

Andrey var alene forvirret og urolig denne lidenskabelige, hviskende Stemme disse glødende Øjne havde i et Nu forandret alt i ham de havde vakt hans hede Længsel efter Livet Elskov og Lykke

»Er han ikke Sjømand, Deres Værtspurgte Manden, og der var ikke Spor af undertrykt Ironi i hans Stemme. »Jeg synes huske, at han var Sjømand?« »Sjømand? Om Forladelse, det være Broderen, De kender; dette her er nemlig J. A. Happolati, Agent

Bill hadde været saa længe borte fra Leavenworth, at han hadde næsten 1000 dollars tilgode, da han kom dit. Det var mange penger; men allikevel graat hans mor, da de kjørte hjem. Hvad er paafærde, mor? spurte gutten urolig. Aa, Bill, svarte hun med graatkvalt stemme; du kunde ikke selv engang kvittere for pengene dine. Tænke sig, at gutten min ikke kan skrive sit eget navn engang!

Endda alt vi har snakket sammen jeg vet altsaa, De er klok og klarhodet og energisk og god og sanddru, men det visste jeg straks jeg saa Dem og hørte Deres stemme. Jeg vet ikke mere nu men der er naturligvis en hel masse andet . Og det faar jeg kanske aldrig vite noget om.