United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre. Og hendes stemme var næsten jamrende, da hun talte: «Helge vennen min jeg maa jo reise, naar det er slik. Helge, Helge hvad skal vi gjøre?» «Jeg reiser,» sa han kort. Og han løftet hendes hænder fra sine skuldre trykket dem mot sine kinder. De stod litt slik. «Jamen jeg maa reise jeg og.
Hun var simpelthen en Himlens Herlighed, skulde jeg sige ham, et Æventyr. »Ja, ja!« sagde Manden lidt betuttet. Hans Ro keded mig; jeg var bleven ophidset af min egen Stemme og talte i fuldt Alvor.
Det var jo litet smigrende for mig jeg vilde ikke minde. Hadde De virkelig ingen anelse om, da De traf mig, at jeg var den snille gamle herren, som hjalp Dem?» «Jeg var ikke sikker,» sa hun svakt. Hun sat der blodrød. «Jeg trodde jo ikke, De kjendte mig igjen ». Hun forsøkte at le, men hun følte pinende tydelig, hvor hendes stemme var usikker og hvor hendes kinder brændte.
Saa begyndte han med dæmpet, behersket Stemme at fortælle alle Enkeltheder; men efterhaanden, som han skred frem i sin Beretning, blev han heftigere, og da han endelig naaede til selve Kampen, var han i fuldstændig Ekstase. Midt i Nattens Stilhed havde Politiet forsøgt at trænge ind i Zinas Hus, hvor Vasily nu ogsaa boede.
„Du gør altsaa nøjagtigt, som jeg har sagt!“ „Ja vel, Deres Højvelbaarenhed!“ Vasily gengav til sine Tilhøreres store Fornøjelse hele sin Del af denne Samtale med akkurat samme Stemme og samme Manerer, som han havde anvendt over for Politimanden. „Naa, vi forlod altsaa sammen Huset,“ vedblev han, „og jeg begyndte min Runde i Kaféer og Spisehuse.
Dette var mere, end Tania kunde holde ud; hun rejste sig med et Sæt og sagde med en af Vrede dirrende Stemme: „Nej, Andrey, nu kan det være nok!“ Ogsaa han var sprunget op og stod og støttede sig med den ene Haand til Bordet, hans Ansigt var blegt og havde et lidende, sørgmodigt Udtryk. „Sig mig dog, Andrey,“ begyndte hun, „hvorfor har du i den senere Tid været saa forandret over for mig?
Den Mumlen, som efterfulgte Botcharovs Navn, bestyrker denne Formodning det er rent ubetydelige Forseelser, der opramses Publikum hører næppe efter mere. Da studser man pludselig ved at bemærke en let Skælven i Dommerens Stemme en kort Pavse, og Dødsdommen er forkyndt!
«Er det saa vondt for dig Jenny,» spurte han igjen. «Er du glad i ham allikevel endda da ?» Jenny virret med hodet: «Javisst er jeg glad i Helge.» Hendes stemme skalv litt: «Man holder da ikke op saan at være glad i en, man har elsket. Man er da ikke likegyldig med, om man gjør en anden en vondt .» Gram sa ikke noget straks.
Og da han foldet sine hænder og paa sin barnlige og enfoldige maate bad til Gud, kunde man allerede skimte graaten i manges øine. At høre den gamle kjendte stemme vakte minder fra svundne dage.
Dagens Ord
Andre Ser