Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juni 2025
»Uf, nu kommer Pigen snart!« sagde hun. Dette var det første, hun sagde. Jeg forstod denne Hentydning og rejste mig. Hun tog efter Kåben, som forat klæde den på, men betænkte sig, lod den ligge og gik bort til Kaminen. Hun var bleg og blev mer og mer urolig.
Istedetfor at minde mig om, at Pigen snart vilde komme hjem, kunde hun også simpelthen have sagt følgende: Nu må De forsvinde, for nu skal jeg gå og hente min Mor, og jeg vil ikke have Deres Følge nedad Gaden. Så, det var ikke det, hun havde tænkt på? Å, jo, det var nok alligevel det, hun havde tænkt på; det forstod jeg straks.
Jeg var næsten krænket. Var Pigen fra Forstanden! Tog hun mig for aldeles uerfaren! He, jeg skulde dog ved den levende . . . . Ingen skulde sige om mig, at jeg stod tilbage i dette Stykke. Det var dog Satan til Menneske! Galdt det bare at gå på, så . . . . Hun sad ganske rolig, og hun havde Øjnene fremdeles lukket; ingen af os talte.
Hej, lystig afsted! PIGEN. Krist fri mig, min frue, er I ståt op? MARGIT. Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne borte? PIGEN. Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen; de sover visst allerede. MARGIT. Og Gudmund Alfsøn ? PIGEN. Han sover nok også. MARGIT. Godt; du kan gå.
Så siger jeg, bare for at sige noget: »Det er mørkt i Deres Vinduer, ser jeg.« »Ja, da!« svarer hun livligt. »Pigen har også fået fri. Så jeg er ganske alene hjemme.« Vi står begge to og ser opad Vinduerne i Numer 2, som om ingen af os havde set dem før. »Kan vi gå op til Dem, da?« siger jeg. »Jeg skal sidde nede ved Døren hele Tiden, dersom De vil . . . .«
»Hvordan er det med dig da, Gammeln? Hvad for noget, er du syg? Nej, Gud hjælpe mig for et Ansigt!« Og Pigen trak sig skyndsomt tilbage. Jeg standsed med en Gang. Hvad var der ivejen med mit Ansigt? Var jeg virkelig begyndt at dø? Jeg følte med Hånden opad Kinderne: mager, naturligvis var jeg mager; Kinderne stod som to Skåler med Bunden ind; men Herregud . . . . og jeg rusled atter ivej.
Pigen lod til at genkende ham; thi hun rakte straks Brevet op til ham og løb saa hurtigt sin Vej.
Dagens Ord
Andre Ser