Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Man lurer sjeldent en stor Taler synderligt af, fordi man seer ham i hans Spisestue, eller en stor General, fordi man gjør ham Visit i hans Families Skjød. Der er selv de Største i Regelen kun ganske almindelige Dødelige. Coquelin skal man se i hans Paaklædningsværelse, i hans "Loge", som Franskmændene kalder det.
Et Par Dage efter kom Frøken von Salzen paa Visit hos Priorinden. Frøken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert Øjeblik glemte hun Titelen, og hun løste sine dadelløse Kappebaand op tre Gange. Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyttig og om gamle Frøkener og' om Fædrelandet. Grevinden sad og saa paa hende og forstod ikke et eneste Ord.
Og kan Du saa huske, da Mama var paa Visit hos din Moder med mig de havde vist egentlig ikke omgaaedes før og de sad i Dagligstuen og talte, og vi sad i dine to Smaastole inde i Sovekamret mellem din Moders Seng og Vinduet og saa paa hinanden og bed Fingre da jeg paa én Gang tog Dig i begge Haarhalerne og dunkede Dig ind mod Sengekanten, blev ved at dunke Dig, uden at sige et Ord.
Det var Modejournalsfigurer, klistrede paa en Træklods. Hver havde Navn, skrevet paa Bagsiden, hver var sit alle blev de stillede op over det hele Bord. Og Komedien begyndte, mens Moderen dirigerede. De Dukker gjorde Selskab og de gjorde Visit. De snakkede og de bukkede og de nejede. Moderen blev rød af Anstrengelse og hun styrede og flyttede, med Armene frem over Bordet.
Han nikkede over sin Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl Tøjet paa og stod under Gasblusset: -Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. -Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. -Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket.
Men saa vendte Schønaich sig og hilste. -Det var smukt, sagde han. -Ja saa smukt ... De sagde kun de to Sætninger blidt og begge dvælende. Og han hilste igen, og Vinduet blev lukket. -Ellen vaagnede saa glad den næste Dag. Hun havde haft Uret nu vilde hun gøre den god igen. Hun vilde ikke være indladende men ialfald høflig. Foreløbig skulde hendes Fader gøre den gamle General en Visit.
-Jeg tager Tøjet paa, sagde Mathilde hastigt og gik ud. Asta blev siddende og ventede: hun vidste virkelig slet ingen Raad mer. Hun havde forsøgt alt, hvad hun kunde tænke lige fra den Dag, Mathilde, der var i Visit hos dem, inde i hendes Stue med ét, midt som de stod, havde kastet sig ind til hende og havde grædt og grædt, uden at svare og uden at tale, blot grædt og grædt...
Nu var der blevet stille i Klostret. Noget sjældnere saa Priorinden ogsaa Stiftsdamerne til Te nu, og kom de paa Visit, tog Fru von Waldeck altid imod dem i den lille Stue. Der blev ikke mere fyret i Salonen. Damerne lod, som om de ikke mærkede det. Priorinden maatte jo spare: der kom en Tid, hvor "Drengen" skulde bruge Penge. I det stille Liv blev Mandag Ugens store Dag.
Frøken Jensen kom i Visit. Katinka nikkede. -Ja, det kan jeg dog endnu, sagde hun. -Er der noget nyt? sagde hun. Hun lænede sig tilbage. Hendes Hænder var saa trætte, og det gjorde ondt i hendes Bryst at holde Armene oppe. -Jeg har ikke set Abels saa længe.... -De haaber jo nu paa Barners Ansættelse, siger Lille-Jensen. -Ja, han søger jo.... Lille-Jensen faar sin Kop Kaffe.
Dagens Ord
Andre Ser