Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Amalie løb gennem Balsalen, hvor »de Gamle« spiste, ind i den anden Stue for at spille Melodien igennem paa Klaveret. Scheele og Fru Dunker sad ved Væggen derinde Fru Dunker sad lænet frem mod hans Ansigt, med de foldede Hænder paa hans Knæ og Scheele rejste sig: -Undskyld, sagde Froken Amalie med sit mest medvidende Smil og satte sig til Klaveret.
Nei ulykkelig Kjærlighed, det er at være forelsket i To thi sæt ogsaa det allerlykkeligste Tilfælde, at jeg vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa elsker, tabt for mig. »Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tik!« sagde mit lille Lommeuhr, der hang paa Væggen over min Seng: det lød akkurat, som om det sagde: »Skynd dig lidt! skynd Dig lidt! skynd Dig lidt!« Ja skynde mig, det maatte jeg.
Saa var der ogsaa det, at Bonden her i Bygden, thi der var kun en Bonde og en Bondegaard i hele Bygden, større var den ikke, daarligt nok kunde huse de 6 Mænd. Det kunde jo endda gaa, thi de Folk var ikke kræsne med et Nattelogi; men alligevel, rarest var det jo at komme hjem til sit eget. De sad paa Bænken langs Væggen i Røgstuen og drøftede Sagen.
Frøkenen var begyndt at nikke i sin Stol Frøkenen blev let søvnig, naar hun skulde høre og snart sov hun med Hænderne foldede over sin Kat. Katinka holdt inde og sad tavs. Udenfor blev Gassen tændt og lyste Stuen op: Billederne paa Væggen, det gamle Uhr og Frøkenen, som sov med sin Kat paa Skødet og Hovedet ned paa Brystet.
Men naar det kom, saa vilde hun tage alle Billederne ned ad Væggen her, og hun vilde skjære dem ud af deres Rammer hvert ét og hun vilde brænde dem allesammen. Og saa først var hun alene; helt alene. Saa kom Faderen hjem. Kusken hjalp ham ud af Vognen og op ad Stentrappen. Hun hørte ham bande og vakle over mod Væggen ude i Gangen og le og snakke med sig selv. Hvor hans Ansigt var rødt!
-Ja, hvor er de hvad tager de sig til alle sammen? Med en Stemme, der skiftede ganske let, sagde Moderen: -Det er Foraar, Fritz. Faderen gik lidt: -Du maa holde dem hjemme, sagde han: -Det hele Hus staar tomt om Aftenen. Det gaar ikke an. Moderen rørte sig ikke, men, støttende sin Nakke mod Væggen, sagde hun ud i Luften, og ikke til ham: -Det er Jorden, der er blevet Læremester for sine Børn.
Konen rejste sig og gik hen til Vindueskarmen, hvor der laa mange Stabler smaa Frokostpakker. Hun tog de tre øverste, hvis Papir var løsnet. Saa vendte hun sig. Den Syge var igen sunket tilbage mod Væggen. I Skolestuen var Larmen vokset: Børnene raabte, skreg, lo og trampede. Skal jeg ikke hellere kvitte dem for i Dag, Jens, at Du kan faa lidt Ro?
Jeg sad paa min Seng og saá paa Faklens Skin paa Væggen og følte mig omtrent saa elendig, som det var muligt for et Menneske at være. Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg var saa nedtrykt, men det er sikkert, at alt bragte mig til at finde Situationen uhyggelig.
-Men godt var det, at Damen ikke havde faaet hende i Haanden. For det var jo hændet en Selskabsdame ... og hun kom løbende ud paa Gangen, op ad Trappen, ind til Grevinden og raabte: en Dame kom ud af Væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i Haanden og drejede mig rundt.... -Og saa, i det samme Nu, blev Selskabsdamen gal.... -Ikke til at redde, hun var gal. Fortalte Moderen.
Lyset var bedre paa dette særlige Sted end noget andet Sted, og jeg tør sværge paa, at, saa vidt jeg tror, saa var der i dette Øjeblik ikke noget menneskeligt Væsen mellem os og Væggen. Men da vi saá derhen, syntes en Skikkelse at hæve sig op af Jorden foran os. Den kom nærmere, og idet den gjorde det, antog den menneskelig Form.
Dagens Ord
Andre Ser