Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Alle snakkede i Munden paa hinanden, siddende og staaende rundtom i Stuen, hvor de store svære Møbler de var ikke fornyet siden Konferentsraadens Død for ti Aar siden var spredt over Gulvet: -Det er Asta, sagde Konferentsraadinden. Jeg holder ikke af det. Jeg vil helst sidde fast opad Væggene.
Men før jeg kunde fortælle ham, hvad jeg mente om hans Dumhed og Uopdragenhed, havde han vendt sin Hest og humpede ned ad Vejen. Jeg saa hans svære, laadne Kappe forsvinde bag Brynet af Højen og red saa videre, medens jeg undrede mig over hans Opførsel. Fra Tid til anden stak jeg Haanden ind paa Brystet for at overbevise mig om, at jeg endnu sad inde med det værdifulde Dokument.
Den stod som et Ur, der allerede er runden i Staa. Elsebeth nikkede til Moderen, naar hun kom. Stemmen kom saa dybt nede fra det svære Bryst: -Ja, jeg sidder her, sagde hun. -De sidder jo godt, Elsebeth, sagde Moderen. Katten rørte lidt paa sig og Moderen skottede hen efter den ti for Katten var Moderen bange: den holdt ikke af Fremmede, den vilde ha'e, Elsebeth og den skulde være ene.
Han sad og stirrede lige ud i Luften, som om intet var sket, lige forbi Mandslingen, der stod og skrævede og fyldte op foran ham. Saa skar Mandslingens pibende Stemme gennem Stilheden. "Tyv." Kæmpen løftede langsomt sin svære Krop, saa han sad oprejst i Stolen. Saa skød han Albuen ind over Disken, lænede Hovedet mod Haanden og saa paa Mandslingen, der stadig stod og skrævede.
Da var fire Mand saa rent udmattede af at ro og manøvrere i den svære Sø, at de maatte mælde sig fra, og saa blev der spurgt paa Stranden, hvem som vilde tage frivillig med. Det var der nok, der vilde, og Jens Christian valgte fire af de stærkeste.
Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sørgeslør, med en Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at gaa ude i Haven spejdende bøjet over den sidste Sne; der var altid Vintergækker, her paa det Sted, de første. Men de var jo saa spæde og svære at hitte. Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde.
Svære Kunststykker, hvor der skulde baade skrabes og skrælles. -Træt satte Katinka sig ned paa Kødblokken og hostede. -Fruen aser sig en Svindsot til, for at de bare ka' stoppe i Munden-det blir Enden, sagde Marie. -Vil du ha'e Genever, siger Katinka. -Hvis du har Naar han nikkede, saa' man, at Bai havde faaet Dobbelthage. Han lagde sig i det hele ud.
Axel skulde videre til Bispen paa Børglum, han skulde have en Mand med . . . det var bedst det blev Mikkel Thøgersen; imorgen tidlig havde han at hente Breve og Besked. Og det hastede. For i Aften kunde han gøre som han vilde. Dermed rakte Bispen sin svære Haand ud og raslede mellem Skrivesagerne paa Bordet, hans Blik var indadvendt, Axel rejste sig og gik ud til de andre.
Portneren, der havde snakket med Johan Kudsk, vendte tilbage til sin Kælder, hvor han satte sig ved Vinduet, mens hans Kone kom ind fra sit Køkken. -Det var den Gamle, sagde han. -Excellencen? -Ja, sagde Portneren, der havde foldet Hænderne. Konen næsten faldt ned paa Stolen henne ved Kakkelovnen: -Aa, Herre Gud, aa, Herre Gud, sagde hun og begyndte at tørre rundt i sit svære Ansigt med Hænderne.
Selv Præsten, der var af en ganske anseelig Højde, kom til at see lille ud ved Siden af den svære Forpagter, thi jeg vil nu slet ikke tale om Gamle og Corpus Juris, der saae ud som et Par nette Smaadrenge ved Siden af Forpagterens Søn, Hr. Hans, som han almindelig blev kaldet.
Dagens Ord
Andre Ser