Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Han var blevet forkølet, sagde han, og var gaaet ud for at faa et Glas Cognak, og nu havde han det helt godt, og vilde vi nu ikke komme med og spise til Aften, og mange andre elskværdige Ting, medens han saá paa hende med den inderligste Hengivenhed det var, som om jeg ikke eksisterede. Hun var lunefuld, som hun sommetider er. "Nej, Robert, jeg vil i Seng. Jeg er ogsaa blevet forkølet," sagde hun.
Jeg blev ildrød i Hovedet, og det ærgrede mig, fordi man kunde se det saa meget paa min Hud. Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo. "Det er dejligt at skyde fem Tusind Fasaner, Robert," sagde hun. "Ja, ikke sandt?" svarede Lord Robert; han var blevet færdig med at spise Smørrebrød. Saa sagde han til hende, at hun var kær, og at han var glad over, at Hr.
Men han, som giver "Sædemanden Sæd og Brød til at spise," han vil også skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst, så I blive rige i alle Måder til al Gavmildhed, hvilken igennem os virker Taksigelse til Gud.
Kom herop, Onkel Alex! raabte Karen og pegede paa den tomme Hest ved Siden af sin. Jeg tør ikke, smilede Greven jeg er bange, den skal slaa mig af. Han er sød! hviskede Clara. Jeg kunde spise de Øjne! Kaninen rødmede. Hun var ogsaa meget betaget af denne velskabte Hjerteknuser, om end hendes Appetit ikke var just saa glubende.
Hvorfor overhovedet lære flere Mennesker at kende? Det voldte dog kun Skuffelser. Man burde vist aldrig drive et Venskab videre end til, at man uden Fortrydelse kunde spise til Middag sammen. Men en Formiddag, kort før han skulde gaa paa Biblioteket, stod Frøken Anna pludselig i hans Værelse. Han havde hørt, at det havde ringet svagt, næsten bønfaldende paa Entréklokken ... Og nu var hun der.
Du maa ta' dig af Sagen, sagde han Spørger From efter mig, saa sig, at jeg vil ingen se. Det maa han da kunne forstaa! Ja, ja; jeg skal nok ... Har du faaet noget at spise i Dag, Helmuth? Nej. Vil du ikke ha' noget? Nej! Jamen, Helmuth, du har ikke godt af .... Plag mig ikke! Vil du da heller ikke prøve paa at lægge dig lidt ... Hum! sagde Baronen utaalmodig Gaa nu ned, Mo'r! Der kommer en Vogn.
I det samme lød der tunge Skridt gennem Boudoiret, og Døren til Toiletværelset blev aabnet unødigt larmende. Baronessen for atter nervøst sammen. Folkene er færdig med at spise! sagde Helmuth og blev staaende paa Tærskelen. Vi maa ned! Jeg har Hovedpine, min Ven ... Det varer kun et Øjeblik! sagde Baronen haardt. Hans Ansigt var stift og koldt, og hans Tone kommanderende som en Underofficers.
De tav alle tre, mens Professoren blev ved at gaa frem og tilbage i for sig, bøjet frem mod den lille Boghylde. -Men han kunde da i alt Fald, syntes jeg, spise herhjemme, sagde hun sagte. Herluf sad og krammede om Stolekanten: Der er jo intet skét endnu sagde han. Professoren vilde tale igen, men gik pludselig, virrende med Hovedet, bort over Gulvet.
-Ja de er ganske gode, Mo'er, sagde Adolf junior. -Den unge Herre siger, vi har været heldige idag, Marie, sagde Fru Adolf til den gamle Pige, der tog Tallerkenerne ud helt nervøs af Glæde. Da de var færdige med at spise, drak de Kaffen i Dagligstuen, før Konstantin og Herluf gik igen. Gamle Fru Adolf stod og saa' til i Gangen, mens de tog Overfrakkerne paa.
Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har været febrilsk hele Formiddagen, først hed og saa kold. Hvordan vil det blive? Aa, jeg besvimer, naar han kysser mig. Og jeg véd, at han vil blive rædsom paa den Maade, det har jeg set i hans Øjne han vil spise mig op. Jeg er vis paa, at jeg vil hade det.
Dagens Ord
Andre Ser