Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Jeg fnyste ad ham og var saa ubehagelig som muligt. Morgenteen er ikke straalende dèr, og Hr. Montgomerie nøder Folk til at spise Grød. "Det er udmærket til at begynde Dagen med," siger han, "Bur r r r." Lord Robert kunde ikke finde noget, som han vilde have, lod det til. De var allesammen gnavne.
Han undrer sig ikke engang over, at de har dem, men han anseer det for sin gjæstevenlige Pligt at imødekomme dem saa meget som muligt. Kommer der en Kineser ind paa en Restauration og trækker sine Pinde op af Lommen for at spise med dem, saa er der Ingen, der falder i Forbauselse over det.
Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid. Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise.
-Lille Du det var pludselig til den ældste Dreng en artig Dreng skyder Brystet frem og Skuldrene op, naar han spiser. Saa sidder man rank.... -Og jeg finder nu fortsatte hun uden Overgang, vendende tilbage til Jane og Konfessionerne at den Slags Ting afhandler man ikke over Maden. -Man kan spise hos Biskoppens en første Juledag, og Religionen og den Slags berøres ikke med en Stavelse....
Han vilde spise mig op, og saa tage tilbage til Paris til den Dame, han elsker men saa kunde jeg leve det Liv, jeg holder af og Carruthers Smaragderne er smukke og jeg elsker Branches og og "Hendes Naade vilde gerne tale med Dem, Frøken," sagde en Tjener. Saa gik jeg op ad Trappen.
Pluraliteten af Forretningsfolk er nødvendigt henvist til den; de har for langt til Hjemmet og for travlt om Tiden til at kunne gjøre en Rejse til den anden Ende af Byen for at spise. Frokosten paa Kaféen, koster dem ganske vist mindst tre, fire Francs, og der gaar ogsaa dér let en Time eller to med i Løbet Men hverken de eller Pengene er spildte.
„Sov nu først,“ sagde Kæmpen, „hvil dig uden Uro, op ad Dagen kan du saa gaa hjem.“ Og Drengen fandt Kæmpens Ord værd at adlyde og blev. Da han siden skulde gaa, fik han med sig saa meget Kilivfak-Kød, som han kunde bære; men paa samme Vilkaar som forrige Gang. Ingen maatte spise Spæk til, hvis han oftere vilde nyde godt af Kæmpens Forraad.
„Det var saa rart at faa lidt Ballast i Maven, før man stod op,“ mente hun. Og vi langede til og gav os til at spise. „Det er nu vort Brød,“ siger David; „og vor største Glæde har vi, naar vi forfølger disse Dyr.
»Huset kan nok passe sig selv saalænge; kunde Emmy komme i Kirke, kunde Du vel ogsaa.« »Men hvad vilde Du sige, om vore Gjæster kom i Aften og Intet fik at spise?« »Vore Gjæster lide ingen Nød, de spise snarere for Meget end for Lidet. Se min stakkels Ost der, hvor den har faaet galloperende Svindsot i de sidste Dage!
Carruthers ikke er en rødhaaret Skotte og ikke er tykhovedet. Da vi var kommet ned til Enden af Gaden, mødte vi Lord Robert, der kom gaaende i Ro og Mag henimod os. Han saá saa trist ud som Natten, da han fik Øje paa os. "Halløj, Bob!" sagde Hr. Carruthers venligt. "Det er Aarhundreder siden jeg har set dig vil du komme og spise til Middag med mig i Aften?
Dagens Ord
Andre Ser