Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.
Fru Brandt havde utvivlsomt set det, men hun sagde kun og rejste sig: -Hvis Fruen nu vil nyde noget. Og de gik ind i Spisestuen. Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bød og bød, uden selv at spise som barrikaderet bag al sin egen Mad.
Natten gik, og Dagen var hende uendelig lang. Hun havde bestemt sig til at tage hen til Etatsraaden i Gothersgade Klokken et efter Frokost, men Klokken elleve lod hun spænde for: Hun vilde besørge nogle Ærinder først og spise Frokost hos en Konditor. Men da hun kom ned i Vognen, sagde hun strax: Gothersgade. Hun kunde ikke vente.
Fruen var fuld af Omhu mod ham, vildt fremmede Menneske, han maatte da endelig drikke og spise, det var ham saa vel undt altsammen.
Da Berg og Adolf kom ned, sad Konferensraaden paa den runde Midtsofa, med Hat og Stok ved Siden af sig: de følte strax, der var noget ramt i Luften. -Det gjorde intet, at han havde ventet, aldeles intet, sagde Konferensraaden. -Han var blot kommet for at tale om en lille Middag for de Bank-Delegerede man agtede at spise herude....
Theodor Franz var en plump Person. Det stødte Hr de las Foresas. -Han siger Ting ... -Naar man selv hører til Selskabet, sagde Hr. de las Foresas. De var færdige med at spise. Fru Simonin spillede. Charlot sad paa Gulvet, med Hovedet lænet mod Flygelet. -De tager altsaa til Paris, sagde Fru Simonin. -Ja vi tager til Paris. -De har Bolig dér? -Ja, sagde Hr.
Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte være sket noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: -Hvordan staar det? Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: -Jo, vi skal straks spise. Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klædte sig om. Ude i Havegangen hørte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" før Middag.
"Hans Herlighed spiser hjemme i Aften sammen med Hans Naade." Jeg skrev et Brev til Lady Merrenden det vilde glæde mig meget at se hende om Formiddagen, paa hvilken som helst Tid der passede hende bedst. Jeg vilde slet ikke gaa ud, og jeg takkede hende. Det var meget lettere at skrive til hende end til Robert. Da jeg blev alene, kunde jeg ikke spise.
Drengen blev ved. Han kunde det hele Selskab udenad. Han abede efter og han sprang som en Kakkelak. Tilsidst sagde Moderen: -Hvad fik I? Og Børnene skreg Maden i Munden paa hinanden. Af Maden i Selskaber lo Moderen mest: -De lærer aldrig at spise her tillands, sagde hun: Herre Jesus, hvad er det, de sætter paa Bordet.
Iøvrig tænkte jeg mig, at det var Hertz's Tilstand, som hun sagde havde forværret sig. Da Minna var færdig med at spise, og Moderen havde ladet os være ene, blev det kjære Barn mer og mer tavs.
Dagens Ord
Andre Ser