United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ellen blev selv rød og utilpas ved Sangen; hun vendte Hovedet lidt bort fra Scenen, og saa ud over Tilhørerpladsen, saalænge Théo sang. Men Carl blev siddende helt inde i Logen, indtil Tæppet faldt. De sendte Vognen bort: de vilde hellere gaa hjem langs Dæmningen. Fyrstinden tog Grevens Arm og Carl bød Ellen sin. Hverken Carl eller Ellen talte, mens de gik ned over Torvet.
Inde fra Halvmørket faldt pludselig Faderens Stemme ind, saa mærkelig dybt, som fra langt borte. Moderen var stanset ved Lyden af hans Sang. Saa gik hun atter videre, stirrende ind i Træets Lys: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Sangen døde hen. -Syng nu alene Mo'r, sagde den ældste Dreng.
Inde i Dagligstuen sang Lovenhjelm og slog i Tasterne til; Tinka kvaedede med, mens hun lo: Og hvem der nu i Sengen laa, naaede knap at faa Buxer paa, men hvem der stod og sov Hurra! frelste sit Liv og sit Toj endda. Julia, Julia, Julia, Julia, Hopsasa! Sangen holdt op. Du , sagde Tinka og slog ud med Haanden, ind mod Dagligstuen: Han er dejlig.
Men til Forlovelsesgildet, da de drak Skaaler og Excellencen selv havde skrevet Sangen, da sneg Moderen sig ud paa Trappen, Trappen op til Oehlenschlæger, og dér sad hun og græd; med Ansigtet i sine Hænder græd hun og græd. Tjeneren fandt hende. Han maatte hente Faderen. -Nej, nej, jeg vil ikke derind, sagde hun. -Lad mig komme hjem lad mig komme hjem. Og hun græd, som skulde hun miste sit Liv.
Mens Redaktørvinen blev trukket op, kastede Amalie fra Afsatsen Sangen ud over Hovederne; og der blev et stort Hurlumhej, mens alle rejste sig og greb efter de flagrende Blade og raabte: -Melodien? Melodien? -Vi kys-ses, blev der svaret: »Her kysses vi, som har Jour her kysses vi og gør Kur«. -Vi kysses, lød det Trappen op, vi kysses her kysses vi....
Bagefter sidder de ved Mælkepunchen og Smaakagerne: Det er de gode Ægtemænd, der holder af Sødt, siger Fru Linde: Bai vil have flere Vanilliekranse frem af Kassen. Og de gnasker videre rundtom Lampen. -Vil De ikke spille lidt, siger Fru Linde. -Eller synge os én én af Agnes', siger gamle Pastor. Katinka gaar hen til Klaveret. Og hun synger dæmpet med sin svage Stemme Sangen om Marianna.
Denne Syngen var i Aarenes Løb blevet ham en Vane. Frøken Sofie kom fra Foderloen som sædvanlig fulgt i Hælene af Tyrk. Hun standsede paa Tærskelen og lyttede smilende til Sangen. Og han skreg dette Omkvæd i den Grad splintrende falsk ud, at Tyrk bjæffede derved, og Frøken Sofie brast i Latter.
Tilsidst kom han til Ro, men han blev ved at snakke inde fra Sengen, ind til Tanten, der sad ved Vinduet i Stuen, bleg i Sommernatslyset. -Ja, Fa'er, sagde hun. Ja Faer. Men sov nu.... Lidt efter lidt blev han stille, og Tanten og Herluf sad tavse i den halvlyse Stue ovre fra Tivoli naaende Sangen herind. Herluf saa' hen paa Tanten.
Sangen kunde endog pludselig afbrydes af en munter Samtale og en hjertelig Latter. Jo varmere Solen blev, desto gladere lød Melodien, og desto livligere og mere fortrolig blev ogsaa Stemningen ombord. Og saaledes vedblev man da at glide langsomt ned gjennem Solskinnet, ned ad den stille Flod med de sommerklædte Bredder.
Men det er jo Daarskab og Indbildning Altsammen. Ambrosius . Nej, naadige Frøken, det er det visselig ikke! Thi paa selvsamme Viis gik det mig, da jeg digtede Sangen. Der er en Verden til udenfor denne om det er Himmerig og det evige Liv eller Paradisets Have, det veed jeg ikke; men lysere og herligere er den, end den skjønneste Sommerdag her paa Jorden.
Dagens Ord