Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
En Dag var han ude i Kajak, da en Falk begyndte at kredse over ham. Han sagde intet, men vendte Kajaken og roede indefter. Han roede og kom ind til den faste Is. Der lagde han til og gik op. „Man kan vel forsøge at tage en Sæl,“ sagde han til sig selv og gik ud paa Isen. Han gik indefter mod Land, smed sig til sidst lige ned paa Isen og gav sig til at se efter sin Broder.
Jeg har altid staaet imod, naar Frøkenen skabte sig kælen og gned sig op a' mig ... Det var hende, der i Aften fik mig med ind i Sofies Hus, da vi mødtes ... hun sa'e, at hun vilde vise mig noget derinde ... og saa la'e hun sig op af mig og vilde ha', jeg skulde kysse hende ... men saa var det, at jeg blev saa forskrækket, at jeg løb min Vej ... Fruen kan sæl spørge Sørine og de andre Piger nede i Ladegaarden, om jeg ikke altid har holdt mig til dem , naar det skulde være ... De vil allesammen ha' fat i mig, men det kan jeg da ikke gøre ved ... og naar jeg saa blev arrig paa dem, saa var det, at jeg gik med Frøkenen ... men rørt hende har jeg ikke ... det har jeg ikke ... Det er meget snarere noget med en af alle de Handelsrejsende, Frøkenen altid skriver til og faar Brev fra ... hun lyver mig paa, hvis hun siger, det er mig, der har bragt hende i Ulykke ... og jeg forstaar ikke, hvorfor hun vil gøre mig ondt ... saadan en fin Dame ... og saa mig , der ikke er andet end som en Tjenende ...
„Hvordan har I det dernede?“ raabte man derned. Da hørte man et Raab, og det kom fra den Kvinde, der bar Barnet paa Ryggen: „Barnet har begyndt at die min Nakke, snart borer Benene sig ud gennem Hud og Kød!“ Da sagde den gamle, som var Skyld i Ulykken: „Ja, de skræmte min Sæl, og saa var det, at Vreden voksede i mig og fødte min Hævn. Da lukkede Klippen sig.
Nej! sagde Jomfru Ingwersen afgjort det var Frøken Natalie , var 'et, Etatsraadens ældste Datter, der blev gift med ham, Bangkiren i Paris. Naa, nikkede Rottbøl medgørlig ja, De maa jo vide det, Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: Hva' er 'et , De si'er, Menneske! Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? Sludder!
Nu levede de sammen, Pebersvenden og Kvinden, og hver Dag flænsede hun friskfanget Sæl. Til sidst blev hun træt og gav sig til at raabe: „Men hvorfor fanger du ogsaa saa fortvivlende meget?“ „Tja, Sælerne tilbyder sig, og saa fanger jeg dem,“ svarede Pebersvenden. Men da Kvinden blev ved med at udspørge ham, sagde han: „Ja, der var engang “, og da dette var undsluppet ham, gik han til Hvile.
Saaledes vilde alle »Godsejerne« Landet over lidt efter lidt blive fejet ned af deres gamle Arve-Sæder, og »vi sæl« vilde klyve derop i Stedet! ... Længe leve vor nye Folketingskandidat! raabte de Manden af vor egen Midte!
Er der gaaet Bud efter Herredsfogeden? Jo, Forvalteren er sæl kørt til Byen med Jagtvognen. Naa! ... Kan du ikke køre lidt stærkere, Jens! Jovel! Og Jens piskede paa Hestene, og Karossen for i jagende Fart ad Næsset til .... I Vestibulen ved Foden af Taarntrappen stod Kammerjomfruen og Husjomfruen og modtog den gamle Frue med Suk og Hændervriden.
Han skulde have nøje Besked om, hvordan Kornet stod ovre hos Greven. Om han havde fæstet Høstfolk; og hvad de skulde ha' i Løn; og om de havde været vanskelige at faa fat i. For det er Fanden til Folkeforhold! sagde han. Vi kommer sgu snart til at gøre Arbejdet sæl! ... Hva' si'er du, Vilde, om at bli'e sendt ud og binde op, ha, ha?
Nu var det sagt, og nu fik hun sin gamle Sikkerhed tilbage: Saa nu er Ravnsholt min og Drengenes, og vi skal nok sæl besørge Begravelsen, og hvad der ellers falder for! Det var som syv Satan! brast det overrasket ud af Frantz. Og Hofjægermesterens Hænder knyttede sig uvilkaarlig: Vel havde man ventet sig noget af hvert, men dette var dog for gement af den Gamle!
Jeg har ikke gjort det! sagde han Jeg har ikke saameget som rørt ved Frøkenen ... jeg løb min Vej, førend det blev til noget ... jeg blev saa forskrækket for, hvad der kunde ske, at jeg rev Døren op og løb ud af Huset og lige ned paa mit Kammer ... Fruen kan sæl spørge Forvalter Larsen, for han sa'e netop: Har Du Ild i Rumpen, Jakobsen? nede i Ladegaarden, da jeg rendte ham forbi ... Men jeg sa'e ikke andet end: Hva' rager det Dem , Larsen! og rendte videre ... Fruen maa tro mig, saasandt der er en Gud til!
Dagens Ord
Andre Ser