Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. oktober 2025
Faderen sad i sin lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret og hun krøb op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas. Moderen aabnede Døren: -Brandt, jeg venter med Maden. -Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....
Søvnige og duknakkede drev man parvis hjem. I Hotelporten kom Marie til Syne. Hun var søvndrukken og mat. Katinka ventede ved Vognen. Rundtom blev der spændt for og kørt afsted. "Nattergalene" sang højt ud i Gaarden, De kom til Sæde. Bai vilde køre og sad med Marie. Oh du min Valdemar! Jeg elsker dig.... -De holder ud, sagde Bai. De kørte gennem Natten; forbi Skoven; frem over de flade Marker.
-Lille Frøken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule hastigt: la'er De maaske det Syltetøj gaa? Men det var Frøken Rosenfeld, der svarede med en lidt høj Stemme: -Nu skal jeg, Fru von Eichbaum. Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur.
Rundtom paa alle Hojder stod i den strommende Regn Maend og Kvinder som Stotter, mens de Flygtendes Tog som en stigende Flod bredte sig ud over Vej og over Sti som en ustanselig Jammer.
Men hun kastede sig uden Ro og fik ingen Søvn. Hun hørte bestandig disse lidenskabelige Stemmer, som om de raabte til hende, og alle hendes Pulse bankede. Hun tog "Don Carlos" fra en lille Hylde, og hun begyndte at læse. Hun læste rundtom, og det var bestandig det samme. Det var de samme Ord, evig: "Kærlighed" "Menneskeret" "Frihed" sagt med de samme Stemmer.
Rundtom horte man kun de tunge Trin af dem, der gik til Ro, og ingen talte til hinanden. I Dagligstuen sad kun den kobenhavnske Korrespondent, der holdt fast paa en enlig Kaptajn og endte alle Saetninger med at sige: -Nej jeg forsikrer Dem, jeg vover mig ikke mere over Broerne. -Vist saa, vist saa, sagde Kaptajnen, der intet horte i hans Oren lod kun bestandig Skansernes fortumlende Stoj.
Paa Taerskelen sagde hun, at Fru Appel var kommen og at det var forresten Lieutenanten, der gaerne vilde se hende. Tine holdt ikke Moderen tilbage. Hun folte, da hun var gaaet, kun som et stumpt Ubehag mer. Og lidt efter var det hende, som ogsaa det var haendet en Fremmed, et andet Menneske eller for laenge siden.... Rundtom gik Dagen sin Gang.
Der faldt hun hen en stum og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent. Rundtom hortes de Sovnloses Skridt over Gulvene; Officererne fandt ikke Hvile mer. Uden at vide det begyndte Madam Bolling at vandre som de en rokkende Skygge frem og tilbage foran det osende Lys: hun vidste ikke Rede mer, hun vidste ikke Rede. Kanonerne gav ikke Fred et Minut.
Det var blevet helt Aften. Buskene rundtom stod som store Skygger. Og efter den hede Dag var Luften dugfrisk og fuld af Duft. En Herre talte til Huus, og han svarede. Katinka hørte hans Stemme. "Marianna" er saa køn, sagde Frøken Emma. -Ja, syng "Marianna".
Dagens Ord
Andre Ser