Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. oktober 2025
Der var ikke et Haar paa Zacharias' rødgule Hoved eller paa hans Hænder, ikke en Gang paa Øjenlaagene var der Haar. Huden var skrumpen og poleret som lutter Ar. Det var i Magdeburg for tolv Aar siden, lo Zacharias pludselig dæmpet og med skurrende Røst, der kom jeg Ilden for nær. Men vi fik Befordringen vendt. Han lo som en Pisk. Tog sig saa sammen og tav alvorlig med brændende onde Øjne.
-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk. Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog Protokollen op.
Han kunde næppe styre sin Lyst til at slaa Forvalteren midt i hans gule Fjæs med Skaftet af sin Pisk: Farvel! gentog han og løftede idetsamme Pisken som til Hilsen. Men Du holder jo Skaftet opad, Menneske! lo den anden Hva' Fanden gaar der af Dig, saa travlt Du pludselig faar! Rider Maren Dig? Hans gav Hestene Tøjlen uden at svare. Men bag sin Ryg hørte han Nataniels onde Grinen ...
Saa malede jeg mit Ansigt, min Hals og mine Arme med en Væske, som ogsaa fandtes der, fik min forlorne Pisk klæbet paa og tog et Par store Skildpaddebriller af en lignende Slags som Nikolas og satte dem paa Næsen.
Min Ledsager var kendt for at være en af de mærkeligste Hundekuske i Nord-Grønland; han kørte aldrig med flere Hunde end tre, men ikke mange med Forspand paa ti skulde indlade sig paa Kapkørsel med ham. Det vidste jeg, og derfor lod jeg ham ikke faa noget langt Forspring, greb min Pisk og lod de morgenglade Hunde springe ud over Isfoden med mig.
Hans egen brune Hest blev skudt under ham for Stockholm, og i Stedet havde han faaet en rød, højbenet Hingst. Satan til Dyr til at vinde over Bunden men den stødte som en Træbul, ikke Tale om, den skulde se sig for paa Vejen. Na! Pisk og Sporer bestandig. Det var ikke Ottes egen Hest, der havde været saa blød af Gemyt og villig til det yderste, den laa død inde i Sverig nu . . . Ah saa skal da!
Kate svippede til Karl med sin Pisk: Se paa Hofmassøsen, hviskede hun. Der gik ikke en eneste Trækning over Fannys Ansigt, mens hun mønstrede de første Klasses Kupéer gennem sit Glas. -Kate, kaldte Fru Mourier, der var helt overvældet af Bevægelse og som vilde have Datteren hos sig.
Han kom stormende ind i Stuen med Overfrakke og Hat paa og Pisk i Haanden. Hans skikkelige Ansigt var ligblegt, og hele hans store, svære Legeme rystede: Minka ... stammede han lille Minka ... Og han sank paa Knæ foran hende med Hænderne foldede om Piskeskaftet. Minka brast ud i en klokkeren Latter ved Synet: Aa Mor, bad hun lad os være lidt alene ... Fru Thorsen forsvandt som en Vind.
Han var kun lidt over tre Fod høj, hans Skuldre var umaadelig brede, hans Ben krummede sig, saa han kun kunde gaa paa Siderne af Fødderne, medens hans Hoved var saa stort, at det slet ikke stod i Forhold til hans Krop. Han havde kinesisk Dragt paa og bar Pisk og en lille rund Hat. Han vraltede hen imod os og sagde med en skingrende Falset: "Vil Deres Excellencer være saa venlige at følge mig?"
De talte om Krydset paa Dyrene, mens de to blev ved at holde, til der lød nye Hovslag bag dem, og de to Uniformerede hilste. Det var Kate med Tjeneren, som ogsaa halvt holdt Hesten an: -Godmorgen ... ta'er Deres Mo'r saa Billetten imorgen? spurgte hun ned til Karl. -Det var Bestemmelsen, sagde Karl, der maalte Dyret. Bon voyage , sagde Kate og svippede med sin Pisk.
Dagens Ord
Andre Ser