United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det var godt, du kom nu," sagde Hans Joensen og satte Hænderne i Siden; "jeg var ellers paa Vej til Sysselmanden for at melde din Søn." Hvad der blev talt de to Bønder imellem, fik ingen at vide. Men Hans Joensen opgav sit Klagemaal over Sønnen og gned sig i Hænderne. Maanedsdagen efter fulgte Bonden fra Sund sin Søn til Damperen.
De første Dage havde Fru Herding gjort dem Følgeskab. Men længe varede det ikke, før hun opgav det, for hun døjede ikke Varme. Den mindste Anstrengelse bevirkede, at hun flød , erklærede hun, og ved saadanne Lejligheder varslede hun altid Torden i Luften. Hun blev da hjemme, satte sig gerne med sit Haandarbejde i Lysthuset og gav sig til at smaasove. Saa gik de to Forlovede ene.
Ex. naar Præsten spurgte om, hvor Hanen dog kunde være bleven af, da at sige i en let henkastet Tone: »den har jeg saamænd slaaet ihjel« men denne Plan opgav jeg igjen, thi jeg følte, at den var umulig for mig at gjennemføre, navnlig naar Emmy eller Andrea Margrethe var tilstede.
Men midt under hele Komedien fløj Moderen op og alle Dukkerne blev væltede ned i Forklæderne, ned i Kasserne. Det var Faderen, der kom hjem. -Bordet ind, Bordet ind. Piger og Børn fik travlt. Moderen selv opgav alt af lutter Forskrækkelse. -Gud, at Børnene ogsaa er oppe endnu, sagde hun. Og Børnene kom i Seng saa hurtigt, som sendtes de i Seng paa Hovedet.
Det blev i Slutningen af Juni. -Den dejlige Kone er saa blegnæbet, sagde Agnes Linde, naar hun kom ned til Stationen. -Ja jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom og gik. Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa' ud over Engene og hørte altid det samme.
Og da de ikke paa nogen Maade kunde faa ham vækket, hvor meget de end ruskede i ham, opgav de det og lod ham sidde. Saa meget mere som de allesammen godt nok vidste, hvad det var, han mente. Jeg husker Fjældet, Taagen, Husene, Møddingerne, Ænderne, Hønsene, Hundene. Jeg husker ogsaa de tre Flag og Thomas og hans Kone.
Han rejste paa Markeder en Cooke. Og han følte det, at gav han efter, var det forbi, Modstand og det altsammen og saa gav han efter. Det var en Formiddag. Han var kommen for at øve, og hans Hest blev ført frem, og, træt ved alting, opgav han at prøve og lod dem føre Hesten tilbage.
Jeg havde ligeledes haabet, at jeg kunde vedblive at være Regentsprovst, uagtet jeg opgav mit Embede som Universitetsprofessor. Jeg bildte mig ind, at jeg var paa min Plads der, og det syntes rimeligt, at jeg endnu i nogle Aar kunde have de fornødne Kræfter til at varetage de dermed forbundne Forretninger.
Mikkel spiste og svarede paa alt, hvad Niels spurgte om. Og den store Musling, hvad betyder den? Den er fra Jerusalem, sagde Mikkel. Vi spiste af den, hvad Folk vilde give os paa Vejen. Naa se saadan. Niels tav og tænkte sig om. Han saa med ét sky og hjærteligt til Broderen, vilde spørge om en Ting men opgav det, idet han bøjede sig for noget, han ikke forstod. Han sad lidt i Tanker. Naa ja.
Professoren vil blive aldeles tilfreds aldeles tilfreds, forsikrede Adolf. Fru Canth og Fru Strøm opgav det og slog sig til Ro under Paafuglene: Fru Canth skulde have en »net« lille Spiseseddel »til selv at skrive paa men noget net«.... Travlheden blev ved. De to Professorer, som ventede paa et Overslag, gik rundt og saa' paa Kunstblade.
Dagens Ord