United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tanken bare paa Muligheden af at kunne komme i den Situation at skulle avle Børn med sit Hjertes udvalgte fik hans sensible Nerver til gysende at trække sig sammen som Bladene paa en Mimose. Han begærede intet videre end at sidde Haand i Haand og Blik i Blik med sin Veninde. Følte han undertiden Trang til mere, hvad jo kan hænde, søgte han mandigt at beherske sig.
Men hun kan ikke fatte, at jeg vil have, en Kvinde skal være sagtmodig. Hun tror, hun skal more mig jeg siger: lad os bare være fri. Vil hun more sig selv det er noget andet. Men maa jeg saa bede om, hun gør det, naar jeg ikke er til Stede." "De er meget liberal." "Det er jeg. Men man gifter sig jo ikke for at faa sine Nerver ødelagt. Gør mig den Tjeneste at holde hende lidt med Munterhed.
Det skal nok gaa det tror jeg da saa sikkert." Flyge havde siddet tavs og vippet frem og tilbage paa Stolen. Uden at han ret vilde tilstaa det for sig selv, virkede Bøg en Kende ubehageligt paa ham. Al denne uplejede Frejdighed skurrede mod hans Nerver. Han fik Lyst til at drille ham en Smule. "Er De nu ikke lidt nervøs, naar De tænker paa Deres nye Stilling?" sagde han. "Nervøs nej!
Denne Anstrengelse gav Minna hendes Kræfter tilbage, og hun, der et Minut før neppe syntes at kunne støtte paa Benene, løb under Plaskregnen de sidste Skridt saa let, som om hendes Nerver slet ikke vare blevne rystede.
Man kan umuligt staa her ved Foden af dette sorte Bjerg, der i Nattedunkelheden synes at løfte sig saa højt i Vejret, at Himlen kommer til at ligge som et blaat Tag umiddelbart paa dets Top, her ved Kanten af dette hemmelighedsfulde Vand, hvis dumpe Rislen op fra Afgrunden man tydeligt kan høre man kan umuligt staa her mellem dette Kaos af væltede, nøgne Klippeblokke uden at føle en Isnen gjennem alle Nerver, der næsten knuger En til Jorden af Rædsel.
En Gru greb hende og rejste alle Nerver her skulde hun do do . Nej, hun kunde ikke, hun maatte leve kunde ikke tusinde Udveje, tusinde Paaskud, tusinde Udflugter drev hende hjem til Livet i et Nu.... Men saa skod hun langsomt Skoene af sine Fodder. Angsten var dod under hendes Hjertes traette Smerte. Haenderne havde hun foldet. Laeberne bed hun sammen.
Redaktøren stod ved Siden af og stirrede ud paa Himlen, der begyndte at farves rød over Slottet, som man saa' som en mørk Kolos helt nede for Enden af Holbergsgade. Redaktøren var en soigneret Mand, der mest hørte til, med et lidt træt Udtryk. Han var behagelig med et let Skær af Ligegyldighed overfor alle Medarbejderne undtagen overfor Hr. Stær, der angreb hans Nerver.
Hotellet i Avenue de Villiers kan hun ikke undvære. Stadig er der ganske vist en eller anden Statue, som skal være færdig, og som faaer Skyld for Parisertouren. Sandheden er dog nok alligevel den, at der kun er een Luft, i hvilken hun rigtigt kan leve, den, der er Blod af hendes Blod, Nerver af hendes Nerver kort sagt, Parises Luft. Men flittig er hun imidlertid, ogsaa som Billedhuggerinde.
Hun vilde ingen sé. Hun sendte ogsaa sin Kammerjomfru bort. Alle Nerver smertede som stukne. Carl bad om at maatte komme ind. Han er saa angst for Deres Naade, sagde Kammerjomfruen. Ellen løftede Hovedet fra Stolen, hvor hun laa. Hendes Ansigt var rødt af Graad: Er han angst for mig, spurgte hun.
-Ja hvad Lange angik, kunde han sige, hans Nerver havde danset ... Fruen smilte, med sit vaagne, behagelige Værtindeblik stadig hen over Bordet ogsaa Professoren sørgede hun for, saa bød hun ham, og saa rakte hun ham noget med en egen dæmpet Omhyggelighed : -Ja sagde hun, Hr.
Dagens Ord