Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. maj 2025
Hos Sarah Bernhardt. Langt fra den støjende Part af Paris, i Avenue de Villiers, en rolig, træbeplantet Gade i det nye Monceauxkvarter, ligger der paa et Hjørne et indtagende lille Hotel. De røde Murstens à-la-Grecqueborter, Efeuen omkring Vinduesnicherne, de bredbladede Planter paa Balkonerne bryder det banale Husvirvar og fængsler Øjet.
Ved Enden af Avenue de Villiers er der et Punkt, hvor man, naar man boer højt tilvejrs, mellem Levallois-Perret og Clichy har Udkig i Horisonten til en Stump af Saint-Lazares og Nordbanens fælles Linie. Det er mine egne Vinduer, saa jeg kan tale om det.
Hotellet i Avenue de Villiers kan hun ikke undvære. Stadig er der ganske vist en eller anden Statue, som skal være færdig, og som faaer Skyld for Parisertouren. Sandheden er dog nok alligevel den, at der kun er een Luft, i hvilken hun rigtigt kan leve, den, der er Blod af hendes Blod, Nerver af hendes Nerver kort sagt, Parises Luft. Men flittig er hun imidlertid, ogsaa som Billedhuggerinde.
Dagens Ord
Andre Ser