Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.
»Knak!« sagde det i det Samme, det var Emmys Sax, som Gamle havde siddet og leget med, og som nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong Midas havde den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rørte ved, blev til Guld, saaledes har Gamle den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rører ved, gaaer itu. Han blev imidlertid højst ulykkelig og bad Emmy tusinde Gange om Forladelse.
Og saa den næste Dag, naar man ser hende igen, tror man min Sandten, man har drømt saa uskyldig ser hun ud af Øjnene ..." "Hun er jo holdt af Storm," indskød Hoff tørt. "Ja," William lagde sig til Rette i Chaiselonguen, "det er jo det, som er det mærkelige." Hoff tog hans Haand, "Men vi maa tale om det, William," sagde han. William saá paa ham, han plejede ellers aldrig at kalde ham ved Fornavn.
Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.
Ja her ender min Beretning om hine mærkelige Dage i Nøddebo Præstegaard, for jeg kan ikke huske Mere. Jeg erindrer blot, at vi gik om som i en halv Ruus og saae paa hverandre og talte med hverandre og loe ad hverandre, men hvad vi talte om og hvad vi loe ad, det har jeg glemt.
»Det var en dyb Tanke«, sagde Præsten, »den er sin Ophavsmand værdig. Det er bestemt ogsaa Dem Nicolai, som den nyere Tid skylder hin mærkelige Opdagelse, at naar de gamle Grækere havde fyldt det nittende Aar, saa gik de ind i det tyvende. Jeg gad dog vidst, om I Andre have havt ligesaa dybsindige Tanker som Nicolai. Lad mig nu engang høre, hvad har Du tænkt idag, Andrea Margrethe?«
Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haanden, og blev ved at se paa det. Inde i Spisesalen havde Komikeren "sagt noget" igen. De andre lo op. -De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed sagtere, som man taler i Mørke. -Ja, sagde han, til Dresden. Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han. Hvad hjalp #det# hende? Han talte dybere, med den mærkelige mørke Stemmeklang.
En Dag, da der som sædvanlig var Møde, og Profeten talte om sine Aabenbaringer, gik han ind i Huset for at høre derpaa. Han fortæller, at da han kom ind, slog en underlig Lugt af Orm op i Næseborene paa ham. „Hvorfor lugter I alle sammen?“ sagde han til dem, da han gik, og søgte dem aldrig siden. Men min Bedstemoder har fortalt mærkelige Ting om, hvad de foretog sig hos Habakuk.
Disse mærkelige Insekter, der udsender et stærkt, fosforagtig blaat Lys, som gennem to Lanterner paa hver Side af Kroppen, er ellers saare sjældne i Amerika, og det kostede derfor den kæmpemæssige Neger adskilligt Bryderi at faa den begejstrede Insekthelt ført med til Lejren.
"Hvor skal jeg finde denne mærkelige Mand?" spurgte jeg, da vi nærmede os det Sted, hvor jeg havde i Sinde at staa af. "Vi vil køre hen til Klubben og se, om han er dèr," sagde Barkston, idet han piskede paa Hestene. "Men Spøg til Side!
Dagens Ord
Andre Ser