Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Saa var han fulgt op med, og nu sad de inde i Havestuen ved Flygelet. -Kan man ikke være lykkelig hvor vil De dog sige det, Grev Schønaich Som nu jeg idag iformiddags, da jeg laa paa Bakken der, De ved, hvorfra man ser Havet.
Ja, du har sandelig Grund til at prise dig lykkelig Minna saadan en Pige! hvor jeg misunder dig ja, det vil sige, ikke egentlig misunder, skjøndt ganske vist ja, Minna har vel nok sagt dig, at jeg holdt meget af hende mer end blot som en Ven ?
Jeg er alt for lykkelig til at skrive sammenhængende. Jeg vaagnede først sent i Morges, og Véronique kom og sagde, at min Dagligstue var igen fuld af Blomster. Robert er vidunderlig! Jeg skrev til Christopher og Lady Ver i Sengen, medens jeg drak min Chokolade.
-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.
Og mens Carl lykkelig stirrede paa hendes Ansigt, nød de tause Dansens Rytme. Ellen blev ved at smile, to Taarer glimtede frem mellem hendes Øienhaar. Og de dansede. -Men De er forelsket, hviskede hun. Jeg har sét det. -Forelsket? Hvor kan De ... Deres Blikke mødtes, og han holdt inde. Skælvende hang de, Blik i Blik. Da begyndte de at hviske, Ellen talte om hende.
"Jeg vidste det ikke før lige nu men jeg tror at jeg sandsynligvis elsker dig, Robert!" sagde jeg. Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde den anden Arm om mit Liv. Det var en absolut upassende Opførsel i en Park; som om vi kunde have været Susan Jane og Thomas Augustus, og dog var jeg fuldkommen lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade at sidde paa.
Hvor Gamle dog saae lykkelig ud! det var, ligesom han var bleven til et heelt nyt Menneske, og saa faldt han ikke mere i Tanker. Og Corpus Juris var saa elskværdig, som jeg aldrig har seet ham før, han sagde mig ikke mere imod, og hvert af mine Ønsker søgte han paa Øjeblikket at efterkomme.
Man kommer da allenfals op paa Kirkegaarden. Et Øjeblik ser jeg hans brede Skikkelse. Saa er han eet med Natten. Lykkelig Rejse! Jeg tror ikke, han hører det. I det mindste svarer han ikke. Langsomt driver jeg selv hjem over Pløjemarkerne. Intet kan jeg se. Hvert Øjeblik synker jeg i, som traadte jeg kun i Mørket og er ved at gaa paa Næsen. Hunden kommer bagefter mig.
-Vi ses, raabte han ud, mens Vognen kørte, og Grenen blev ved at vifte. -Han saa' svært lykkelig ud, sagde Lange. Hva' er 'et, blinkede han. Berg trak paa Skuldren: Hvem véd. sagde han: de gik hjemad gennem Grønningen. Mellemaktsmusiken var forbi, og alle Hoveder i Parkettet spejdede ventende op mod den tomme Balkonetage.
-Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka. -Ja, Tiden gaar.... -Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at røre sig. Katinka hørte det først ikke. Saa var det, som om Ordene pludselig indhentede hende: -Ja, sagde hun og fór let sammen. Og lidt efter: -Her har man jo sit Hjem. De sad atter tavse. Bai kom ind i Haven. Man kunde høre ham langt borte.
Dagens Ord
Andre Ser