Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Jeg mener, at det er ikke Hensynet til mig selv, der har bestemt mig, og ja, jeg mener især det var derfor, jeg skrev »tvertimod«! at hvis der ingen Fortid var, ingen Bebreidelser at føle eller, kort sagt, hvis det var noget helt Nyt, der begyndte, saa vilde jeg være langt sikrere paa at blive lykkelig med dig end med ham.
Jeg søgte at berolige mig selv, og midt under et Selskab naar Fader præsiderede i den høje Spisestue midt for Bordet, som under den store Krone straalede af alt Husets gamle Sølv og jeg saa' Mo'er saa sikker og saa lykkelig midt i alt det Velvære, hvori hun var voxet op blev jeg overfaldet af en forfærdelig Angst.
Det var en Tilfældighed, at jeg blev forlovet med hende, Ingen af os havde før det Øjeblik tænkt paa noget saadant. Men naar først Afgørelsen er der, saa nær, at den kan gribes, saa viser man den ikke fra sig. I mange Tilfælde kan man det ikke." "Du skal heller ikke bryde Dig det mindste om mig mere," sagde Hansen-Maagerup sagtmodigt. "Bare Du nu selv er rigtig lykkelig."
Jeg adlød hans Befaling, og efter et Par Sekunder havde jeg taget den ejendommelige sorte Hætte paa og skjult den øverste Del af mit Ansigt og mit Hoved og var rede til at udføre Resten af Planen. Under denne Spænding følte jeg mig saa lykkelig som et Barn. Det var den langsomt snigende, unaturlige Tilstand, som havde ødelagt mine Nerver. Naar jeg kunde gaa lige paa, var jeg ikke bange for noget.
Jeg skal være Mor. Siger det roligt og stille. Jeg løfter dit Ansigt op imod mig. Min Hustru ... Lis, du græder ... Jeg er saa lykkelig. Saa nænsomt stryger min Haand over dit Haar. Vi staar i Døren til min Hytte og ser ud. Der pibler Lys frem mellem Stammerne. Det er nede fra Mosepers Hus. De skal i Seng nu. Det kommer inde fra Sovekammeret i Gavlen. Vi ser begge mod det samme Lys.
Jeg var redet derop gennem Skoven der var saa køligt og saa friskt under Træerne og saa derude Havet og Luften saa klar Jeg ved da kun, at jeg gav mig til at rende ned ad Bakken midt i Solheden, og sang, mens jeg løb ... -De er maaske en lykkelig Natur? -En lykkelig Natur? De mener et Menneske, som tager let paa alt? Nei, det tror jeg ikke, at jeg er
Men ikke destomindre var Dagen en Mærkedag i det røde Paris' Historie. Det traadte paa den ind i en ny Fase af sit Liv, det holdt Rejsegilde paa den nye Bygning, som det endelig lykkelig og vel havde faaet under Tag, til Erstatning for det Kommunepalais, der var blevet skudt ned af Versaillestroppernes Kanoner.
Men jeg talte neppe til ham, Lady Ver skal aldrig kunne sige, at jeg ikke holdt Ord, skønt hun selv, uden at tænke over det, drog mig ind i en venskabelig Samtale, og saa saá Lord Robert ud som en lykkelig Skoledreng. Vi havde det dejligt. Hr. Carruthers er en fuldkommen Vært.
Aa Gud, aa Gud, at det skulde hænde! Præsten gik tæt hen til hende og tog hende haardt i Armen. Hans Øjne skinnede af Vrede, og hans Ansigt var blegt. Du skriger, sagde han. Du klager og jamrer! Lykkelig er du, at du kan det! Tror du ikke, at jeg kunde ha' Lyst til at hyle, saa det hørtes over alle Bjærge?
Desuden ser De selv ud, som om De trængte til Hvile De maa være overanstrengt, Kjære! det er vel for at forjage Kjedsomheden, mens Minna er borte, at De overdriver Studierne, men det maa De ikke, hører De! Farvel! Jeg gik lige hjem for at skrive Brevet. Hvor lykkelig følte jeg mig ikke ved atter at kunne skrive til hende!
Dagens Ord
Andre Ser