Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Himlen maa vide, hvilke Daarskaber jeg kunde have indladt mig paa, saafremt jeg ikke i dette Øjeblik havde hørt et svagt "Hallo!" i det Fjerne, hvad der blev besvaret af den lille Kusk. Gennem Regn og Mørke saa jeg en Lygte, der hurtigt kom nærmere. "Jeg beklager meget, Frue, at jeg ser mig nødsaget til at forlade Dem," sagde jeg.
Det var Qvam; og Dørene slog op og slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med og Lægerne inde i Mørket, alle lo de til de pludselig alle blev stille. -Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. -Godaften, sagde han. -Godaften. -Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde taget hendes Arm.
Saa sagde Sundt, lige under en Lygte i en langsom Tone: -Nej Gud ske Lov, Berg, man kan gaa i sin Grav som en hæderlig Mand og vide, man er aldrig traadt nogens Ret for nær.... -Ja, ja, sagde han og gik videre: det er det bedste....
Bag en Gruppe Akacier med hældende Stammer bredte en Lygte, der kjæmpede med det sidste Dagskjær, en mat, gulig Lystaage, af hvilken Sophiekirkens sirlige gothiske Sandstensportal dukkede frem, medens de slanke gjennembrudte Spir oppe over de mørke Trækroner tegnede sig skyggeagtige paa en Skumringshimmel af ubestemmelig Farve, kun et Par skraa Fjerskyer endnu straalede i en sart Rosaglød.
"Jeg er stukket, bidt; det er mig!" svarede Fætter Benedict. "Det er et Insekt!" "Ikke andet," udbrød Harris, "saa mas det Insekt en Moskito vel sagtens og lad os have Ro!" "Mase et Insekt!" svarede Fætter Benedict forarget. "Forresten er det ikke nogen Moskito, det er det er ." Dick havde tændt den lille Lygte og lyste for den ivrige Naturforsker. "Det er du gode Gud!
Indtil alt med Et blev stille, da en gammel Kone Værtinden kom ind med en Lygte. »Hvor er Grev Campnell? Hvor er han, hvor er han ?« Anføreren for rundt i Salen, hvor allerede flere Soldater laa saarede og blødende. »Hvor de er henne? Fjenden?« sagde den gamle Kone. »De er flygtede! Alle deres Heste er jo borte fra Stalden ... de er flygtede, de Pjalte og kommer saamæn ikke igen.«
Det hørte ikke til dem, der præsenterede sig ud mod Floden, men laa med sin Façade ud til det samme Torv, som hine fornemmere Brødre vendte Ryggen til, en aflang Plads, halvt overskygget af Kirken paa den østlige Kortside. Tolvslagene rungede netop ned fra dens Taarn, hvis smaa Teglsten tindrede som vaade Skjæl. En døsig Lygte oplyste Porthvælvingen. Paa Trappen var der allerede slukket.
-Hvor her er trist, sagde Ida, der, stille, fulgte de sparsomme Lys fra Lygte til Lygte. -Og koldt er 'et, sagde Karl. De krøb sammen i hver sit Hjørne. Drosken luntede videre, og de to tav igen. -Men han kører osse, som om han kørte til Begravelse, sagde Karl. Og de tav igen. -Saa var jeg hos din Mo'r, sagde Ida, fra Krogen. -Naa, mumlede Karl. -Men hun var ikke hjemme.
-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt.... -Ikke en Gang at ha'e Følelse for Døden Dødens Have føj for Satan.... -Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang være i Fred paa Bænkene.... Huus kunde have slaaet ham. De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og øde. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte. Værtshuslarm trængte ud i Gaden.
Gaderne laa ganske tomme, ikke en Lygte, de snublede og faldt adskillige Gange over et og andet Skramleri, endelig naaede de ned til Sønderport og slap med gode Ord forbi Vagten. Nedenfor Broen under Muren plejede der at ligge en Del Joller, som man kunde leje, men i Nat var der ikke en eneste.
Dagens Ord
Andre Ser