Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod Kistekanten: Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du fik for at ta' mig! skreg hun Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! Og hun blev ved med at hamre løs ...
De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Mosesø lidt inde; Træerne strakte store Kroner ud over det mørke Vand. De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en Bænk foran Søen ved Siden af hinanden. -Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det. Katinka saa' tavs ud over Vandet. -Det var min Mo'er, sagde han, som saa gerne saa' det ... For Fremtidens Skyld. -Ja, sagde Katinka.
Man hørte Fluer og Bier summe døsigt rundt ude over Træernes Kroner. Og af og til lød fra en Graaspurv, som havde søgt Middagsly under Bladenes Skygge et lille søvnigt Pip. Midt ude paa den grønne Haveplæne laa en stor, graa Kat og lod sig bage igennem af Solen. Den laa paa Siden fladt udstrakt i Græsset med alle fire Ben stikkende stift frem. Dens Øjne var lukkede. Man kunde tro, at den var død.
Undertiden gled jo ogsaa ved saadanne Lejligheder et Par Kroner af hans egen Lomme ned i den hjælpsøgende Haand. Bagefter følte han gerne Samvittighedsnag. For det var jo paa en Maade at modarbejde Foreningens Grundsætninger og det bag dens Ryg. I saadanne Tilfælde kunde han faa Tilbagefald til sin tidligere Modløshed og synes sig selv ganske unyttig.
Naar jeg ikke forvildede mig længer bort, spiste jeg hver Dag henved eet til Middag i »Erbgericht« paa en smuk Terrasse ved Floden, overskygget af prægtige Ahorntræer; deres forneden fladt klippede Kroner dannede et grønt Loft, som kastede et behageligt Skjær og lod Solpletter dirre paa Dugene og blinke i Glassenes Tin-Dæksler. En Dag, da jeg kom lidt tidlig, syntes Alt at være optaget.
Men Johanne havde i den Anledning raset og skabt sig gal; og man var derfor nøjedes med at dele de femhundrede Kroner, hvoraf den ene Halvdel blev sat fast for Juliane, medens Resten blev overgivet Moderen. Og hun havde ikke været ædru siden. Tanken om at komme ind paa et Drankerasyl og blive gjort til Menneske, var forlængst dunstet bort og glemt.
I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.
For femhundrede halvtreds Kroner forbi og i Morgen har vi Leje af Theatergarderoberne. -Tag Du Pengene et Steds, sagde Adolf. -Din Moder har Penge, sagde Spenner. Adolf svarede ikke.
Han skikkede punktlig hver Lørdag Aften Halvdelen af sin Ugeløn hen til Konen og Barnet, saa ingen skulde komme her og spille Polka for ham i den Anledning! Men som Tiden gik, og Lig-Johanne ganske blev udygtig til regelmæssigt Arbejde, aad Tanken om Mandens femhundrede urørte Kroner sig dybere og dybere ind i hende. Hun blev besat af disse Penge.
Ja, Fanden ved, hvad Enden skal blive! raabte Proprietær Jørgensen, der havde hørt, hvad man talte om ved det andet Bord I Gaar jog jeg to væk! De kom og forlangte to Kroner, ellers vilde de ikke røre en Haand, sagde de. Saa kan I gaa a' Helvede til, sagde jeg, tror I, jeg vil la' mig kommandere af mine Folk! Ja, saadan skal de ha' det! brummede Møller Jochumsen.
Dagens Ord
Andre Ser