Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Lige bag mig slaar en Nattergal, og et Stykke længere borte svarer en anden. Alle Smaabøgene lyser som Perlemor. Du sier ekk novet, bitte Frærik. Hæ æ saa masendes smukt, Fie. Hm, søns du osse de', Frærik. Jov, de' har jæ da savt dig saa tit. Du skue tae o lægg lidt beder Mærk' te', hvae jæ saaen goer o sier dig. Jæ har ekk skreven de' op, o de' æ ekk saaen o saa house alt.
Og da han kommer helt hen til mig. Dæ var jæ nær smuttet. De peb lie forbi min Næse. Haha ... ha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skal le. Dig din gamle Kumpan. Hvad Fanden laver du ude i dette Helvedes Mørke. Render. Hans Stemme er stadig dyb og alvorlig. Jæ æ færde derne'e. Det er du jo altid, altid færdig dernede. Du bare føjter og føjter uden blivende Sted. Jæ gøe, hvae jæ vil.
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
I gamle Dave havde man dem uden for Vinduerne, men nu skue de sidd ing i Stuen, saa dæ vovt var Plads te vos sæl. A' jæ skue lapp o stopp om ham, de' sier jæ ekk novet te', de' var saaen kun min Pligt; men han kom osse me' de anders Tøj. O mine Børn, herut te Bønderne me' dem, naar de kue knapp derses egne Bovser. Næ min goe Søren, jæ æ sgutte helt rumpegal.
Jæ æ saa oløkle ... Graaden bliver hæftigere. Hele hendes Legeme skælver som i Krampe. Hun faar Lov til at græde færdig, saa følges vi ad et Stykke. Jeg spørger hende ikke ud, og hun fortæller mig intet. Stille gaar vi ved Siden af hinanden. Ikke en eneste Gang mødes vore Øjne. Bestandig gaar hun og ser ned i Jorden. Ude paa Skovvejen skilles vi. Jeg rækker hende Haanden til Farvel.
Den anden jog pietetsfuld en Flue væk, der summede omkring Ligets Næsebor: Hvem er det, der er inde hos Fruen? Det er ham, den gale Godsejer fra Havslundegaard og Hof jæ geren fra Hvidgaarden og saa Herredsfuldmægtigen inde fra Byen ... han hører jo osse paa en Maade til Familien. Mon der bli'er noget for dem at hole?
Søren hænger Piben bort, som han længe har holdt i Haanden, stikker et Par Fingre ned i Vestelommen og haler en Skraa frem. Han tager en forsvarlig Bid, harker og forsøger at ramme Spyttebakken henne i Krogen. Prikker endelig til Ane. Hvem skae ells hae de Hoser. Jæ søns de har Mandfolkefødder. Aah, dit Fjog. Hun langer efter ham og ruller Nøglet ud fra sig for at faa Garn til næste Omgang.
Jæ ... skue ... sie ... fra Husbond om o faa lidt Peng', den sort' Koe har reven sit Tøjer i Stykker, o nu skue jæ goe ner te' Køvmandens o køve et nyt. Hun ser paa ham. Han udholder Blikket. Hvae æ de' for en Ko? De' æ hinner, dæ stoer over moe Vejen, jæ skue løve nu, ells bisser hun ing i Roerne. Hvor man'ne skae du bruve te' de'?
Dæ kommer saa manne onge hos mæ, o allesammen vil de hae o vi'e, om de skae hae hinanders. Saa ser jæ paa disse hersens her o sier ja. Du gør mange lykkelige om Aaret. Hjov! Hun trækker Munden helt om i den ene Side. De' æ jo ekk saa farle en Sav. Hvae skae ma sie te'et, naar de kommer helt grædendes te' ens Dør o ved ekk derses levendes Raad. Sæ'føllelig skae de hae hinanders.
Næi bastemt om jæ ekk maa tae et Par Stik føst. Jeg gaar. Hunden følger med. Han er slatten i Haserne af Nattens Jagten. Klokken, som jeg har bundet ham om Halsen for stadig at høre, hvor han er, klinger saa skingert. Skoven er et Mylder. I alle Træerne synger Finkerne. De sidder med Brystet skudt frem, og Fjererne bruser dem om Struben. Et Par Mejser flyver ud og ind ad et hullet Træ.
Dagens Ord
Andre Ser