United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Snart er han paa Dækket og passiarer med Folkene, snart laver han sig en kraftig Bouillon eller han blunder let og drømmeløst paa en sammenrullet Bunke Tov og brænder Huden af Ansigtet uden at generes synderligt deraf.
Han blev klædt paa, og søvndrukken ravede han rundt i Halvmørket mellem de aabne Kufferter, der blev pakkede ind hulter til bulter. Han faldt i Søvn igen over den lunkne The, siddende med Koppen i Haanden. De ruskede ham op igen, og frysende og blaa i Ansigtet rumlede Selskabet af i den klamme Omnibus til Jernbanen. Just fredeligt gik det ikke. Hr. Emmanuelo de las Foresas og Hr.
-Og en Kasse paa sytten Kroner, sagde Berg og lod utaalmodig Høreapparatet falde haardt ned i sin Gaffel. De sad atter tavse: Hvor han dog bliver af, sagde Frøken Hansen igen. Hun begyndte tankeløs at gaa rundt og støve af paa Pulten og inde i det lille Rum, hvor gamle Adolfs Kontrolmærker hang glemte og gulnede paa deres Pinde.
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
De rent litterære Soiréer, der er Mme. Adams Specialitet, er en helt anden Sag. Digteren giver ved dem hendes Gjæster en Primeur af sit nye Værk og søger en Elitekreds's Dom om det, før han sender det ud til det store Publikum.
Ilden lyste mod den brunlige Paryk den havde saadan underlig opstaaende Kanter og Ansigtet, hvor Munden mellem hundrede Rynker mindede om en sammenfoldet Kniv. Excellencen hørte ham ikke. Han bragte Theen tilligemed Morgenavisen, og pludselig vendte Excellencen sig. -Lad hende sy det, sagde han og rakte Tjeneren de blaa Blade.
Og det blev lysere og lysere, mens Lærkerne begyndte at synge. Huus holdt saa meget af at se det blive Morgen, sagde han. Han havde fortalt, hvordan det var paa Bjergene, naar det blev Morgen. Det var som et mægtigt gyldenrødt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og halvt af Roser om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som Øer i det store Hav....
Faderen sad i sin lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret og hun krøb op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas. Moderen aabnede Døren: -Brandt, jeg venter med Maden. -Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....
Han kom en halv Time efter, at De havde forladt mig i Aftes, gav mig de Meddelelser, jeg ønskede, og derfor er jeg nu rede til at tage af Sted, saa snart De kan." "Lad mig gaa hjem og samle et Par Ting," svarede jeg, "saa er jeg parat." "Det er godt," sagde Nikola. "En af mine Tjenere skal gaa med for at bære Deres Taske og føre Dem tilbage, saa snart De er færdig med Deres Arbejde."
Dagens Ord