Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. november 2025
Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse: "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder. Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Men inden han naaede dem, stak de til Vejrs og forsvandt. Han fik dem ikke! noterede Povl med Tilfredshed. Fru Thoras Tommelfingre var endnu i Bevægelse: Det var en forfærdelig Død, hun fik .... Mona ! sagde hun Jeg kan ikke falde i Søvn om Natten ved at tænke paa det. Hva' si'er Du, Mor? Jeg siger, at jeg kan ikke falde i Søvn for at tænke paa Monas Død!
Han skal ogsaa være kommen morderligt efter det paa Fabrikken det er jo med Opfindelser, saa der er Sjans, forstaar De ... Det er skam glædeligt for min Søster i hendes Stilling som ubemidlet Enke det er jo noget, hun ligefrem kunde takke Vorherre for, om det nu kunde blive ..." "Jeg vidste ikke, at han var forlovet med Deres Søsterdatter," sagde Flyge. Hans Stemme var ganske rolig.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
I Krigen hugger han ned for Fode i vildt Bersærkerraseri, uden Overvejelse af, hvorledes han maa kæmpe for at sejre, uden Interesse for nogen eller noget, han vil forsvare, og uden Overholdelse af de Love, som ellers gælder selv mellem Fjender altsammen i Modsætning til Kampgudinden Pallas Athena, der foran Troja slaar ham til Jorden med en Kæmpesten, saa han dækker "syv Maal Jord."
Det var som om hans Hjerte blev større, han aandede Luften stærkt, han fyldte sine Lunger. Han syntes, han kom til noget, som var hans, til noget, han tog i Besiddelse. Alle de Skygger, som Livet havde kastet ind over hans Drømme, blegnede og veg for én Følelse, den, at han her stod i Ly af sin Slægts Gerninger. Og i dette nervøse Sind kom ogsaa denne Følelse altbeherskende til ham.
Hvad tror De i Grunden, han mente med det?" "Han skulde vel den Vej." "Tror De? Aa ja. Han var nu ældre." ... Der var kun faa Mennesker i Alleen. Mest gamle Folk, der stred sig frem mod Blæsten. Undertiden tvang den dem næsten til at staa stille. "Jeg gaar og tænker paa," sagde Anna videre, "hvor det i Grunden er underligt at leve." "Aa ja mere underligt end egentlig behageligt."
Jeg er komplet i Fangenskab, sagde hun, her i Taarnet. Der blev en Pause. Præsten sagde, den nye Degn var kommen til Nørup ... -Han spillede kun saa maadeligt Orgelet ... -Ja saa ... hun lagde Bregnerne bort ja det er jo sjældent, de Folk er musikalske. Hun rettede sig i Sofaen. Hvor man bliver doven, sagde hun, naar man har været syg. Pastoren mærkede Parfumen af hendes Klæder.
Med Frygt og Bæven leverede han ham Manuskriptet, og to Dage tilbragtes i ængstelig Forventning; saa fik han det tilbage med det velbekjendte faderlige Smil og den Bemærkning, at det var meget kjønt, men det egnede sig ikke til Udgivelse; der tilføjedes ikke engang en Opfordring til at fortsætte de poetiske Forsøg. Det var en alvorlig Skuffelse, men den blev snart glemt.
Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren. "Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?" Postmesteren rystede benægtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej.
Dagens Ord
Andre Ser