United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hvis det er forseglet med det rigtige Segl, vil jeg gøre, hvad du forlanger, ellers ikke." Jeg gav ham Brevet, og han vendte og drejede det og undersøgte det nøje. "Det er Ypperstepræstens Segl," sagde han til sidst, "og jeg er tilfreds; men jeg kan ikke vende om lige straks, da det er min Pligt at blive her, til det bliver mørkt." "Det véd jeg meget godt," svarede jeg.
Hun skyndte sig ind i Dagligstuen og kom tilbage med en Papæske fuld af gamle Fotografier, som hun med nervøs Hast gav sig til at brede ud paa Bordet foran Sofaen: Vi si'er ikke no'et til Far! sagde hun Vi si'er ikke no'et til Far! Gamle Seemann traadte ind: Naa, vi har nok travlt? nikkede han, og hans smaa Sypose-Øjne lo fornøjet Goddag, Isidor!
Provsten havde taenkt, der kom vel en Del Embedsbrodre sammen og var saa ogsaa taget herhen. Ojeblikket var vigtigt og det var godt at have Rede paa Stemningen for at retlede efter Evne. Paa Trappen fik han Ulykken tilhvisket af en Kapellan. Hans Hojaervaerdighed stod et Par Sekunder konsterneret og meget uvis. Men saa gik han ind, hvor alle Praester modtog ham i Taushed.
Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede næppe Læberne, naar han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om de hvide Tænder og om mange Hemmeligheder. -Vel, Hr. Professor. Han stod et Nu paa Tærskelen til "Salen", mens Bertelsens Øjne med et Glimt flakkede hen over hans Ansigt. -Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Døren til Kvinderne.
"Da var det den rette Tid at resignere, nu Du skal til at begynde ..." William støttede Armene paa Bordet. Hoff troede, han smilede af Glæde. Huset begyndte at fyldes. Man hørte oppe paa Scenen nedefra Klapren med Sæder, der sloges op og i, Summen af Stemmer; de steg som en Bølge Op imod Fortæppet, I Orkestret stemte man Instrumenter.
Derfor har han heller ikke selv haft Noget at sige, en tarveligere Mand havde grebet til en Brev-Formular. Og alligevel hvis han dog elskede mig endnu, og led! udbrød hun og knugede de foldede Hænder sammen. Elskede? Der gives saa mange Maader at elske paa! Hvorfor forlod han dig? For sin Kunsts Skyld, sagde han jo, og er den ikke mer værd end jeg? Nei, tusind Gange nei!
-Hun synger vel ikke oftere! sagde han, da han havde læst Notitsen højt. ... Hr. Theodor Franz havde stoppet hele sin Kunstnerbuket i en Droske, og de rullede hjemad. Impresario'ens første Ophidselse havde sat sig, og hans Stemning var nærmest vemodig.
Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov. Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed. Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
Han var sølle i Klæderne, da han kom, og med et ynkeligt Gefjæs stillede han nede paa Kontoret. »Naa« tordnede Kancelliraaden »endelig! Hvad har du saa faaet ud af Sagerne?« »Det er gaaet #lige# op, akkurat!« Fuldmægtigen stod og rystede af Befippelse. Kancelliraaden travede syv Gange gennem Kontoret med knyttede Næver i Siden; han maatte rende Raseriet af sig.
Dagens Ord