Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Moderen tog Blomsterne op i sin Haand. Et Øjeblik endnu betragtede hun de hvide Blomster. -Tak, sagde hun: -Men lad dem visne her. Og idet hun smilede til Selskabsdamen, der saá paa hende, sagde hun: -De véd, jeg holder saa meget af visnende Blomster. Selskabsdamen vilde gaa, da der hørtes Støj i Gaarden. Det var Hestene, der blev spændt for.
Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder.
Nils sagde Ja. Og Kortene kom frem. Parret trak i Skjorteærmer og spillede Seksogtres en Timestid. Lo og bandede og slog i Bordet, saa det hørtes viden om Gaard. Nils tabte som sædvanlig; og det blev han til sidst ked af: Hvor Fanden bliver Rikke af i Aften? spurgte han pludselig og kastede Kortene fra sig. Lad vos gaa ned og hitte hende? foreslog Smeden medgørlig og stoppede Gevinsten i Lommen.
De saa pragtfulde ud, som de gik der med deres runde, bløde, vaade Legemer lysende i Solen! De naaede ud til Badehuset og kravlede op paa Flaaden, som bar det. Der stillede de sig op med Ryggene mod den hvide, malede Badehusvæg og lod sig gennembage i Solskinnet. Saa hørtes der Raab fra Fjordens modsatte Bred. Det var de badende derovre, som havde faaet Øje paa dem.
Det var en gammel, meget forfalden Bygning med Taarne i alle Hjørner og en Udbygning i den Side, der vendte imod os. Kun et enligt Lys skinnede frem fra den uhyre Facade, og ikke en Lyd hørtes fra det. Det forekom mig, at denne Kolos over sig havde noget gaadefuldt, der passede godt til dens Navn.
Men da Moderens Skridt hørtes, rejste Anna sig og gik ind i Værelset ved Siden af, pludselig og uden et Ord. "Hvor er Anna?" spurgte Fru Herding, da hun fandt Hansen-Maagerup ene i Stuen. "Hun gik," svarede han, opreven og skælvende af daarlig Samvittighed. "Hun var bleven noget nervøs." "Ja, det kommer jo saadan af og til. Men det gaar vel over med Tiden." Og hun gav sig til at skænke Kaffe.
Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst følte hun dets bløde Strømme mellem sine Fingre et kort Minut. Saadan laa hun længe. Blikket maalte stift det tomme Rum ... Der hørtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en Dør, som aabnedes og lukkedes et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han løftet Portièren og stod bukkende i Døren.
Aa Gud, aa Gud, at det skulde hænde! Præsten gik tæt hen til hende og tog hende haardt i Armen. Hans Øjne skinnede af Vrede, og hans Ansigt var blegt. Du skriger, sagde han. Du klager og jamrer! Lykkelig er du, at du kan det! Tror du ikke, at jeg kunde ha' Lyst til at hyle, saa det hørtes over alle Bjærge?
-Der havde just lige været tre Roser til Madam Bustrøms Krans ja der havde været det.... -Tre Roser havde der saamæn været.... De gik ind igen. Frøkenen smaasnakkede ud og ind, saa hendes Ord tabte sig mellem Dørene. Katinka sad paa Forhøjningen; hun sagde kun nu og da et Ja eller et Nej. Gennem den aabne Køkkendør saa' man ud i den grønne Have, Fuglene kvidrede, saa det hørtes herind.
Børnenes Stemmer hørtes inde i Gaarden.... Da Tine kom tilbage, sad Moderen og læste i en gammel Bog. Tine satte sig stille hos hende. -Hvad læser De? spurgte hun. -Et Digt, sagde Moderen. -Hvad for et? Moderen vendte Bogens Blad, og, som om hun læste for sig selv, gentog hun atter Digtet: En sælsom Drøm har jeg haft: I Ørknen var jeg. Det var kun Sand og Sand, og intet uden Sand.
Dagens Ord
Andre Ser