Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
William var holdt op med at hulke, han sad oprejst i Sofaen, støttet mod dens Ryg, rød og ophedet af Graaden. Lidt efter gik han hen over Gulvet og satte sig foran Kakkelovnen. Ilden var gaaet ud. Hoff spillede stadig. Han var slaaet over i noget andet, noget vemodigt og klagende, hvor Tonerne sukkede mildt under hans Anslag. Saa gled det helt ud, og han holdt op.
Mina rystede paa Hovedet: "Det er for Navnets Skyld," sagde hun og vendte sig helt. Hoff var rørt, han tog hendes Haand: "Hvis jeg kunde gøre noget ..." sagde han. "Lad ham blot komme hjem ... kun en Gang imellem." Graaden standsede hende. "Vi ser ham aldrig mere." Ja ..." "Og vi ... og jeg skal ikke skænde paa ham." Hun tog Sjalet sammen om sig, sukkede og gik henimod Døren.
-Jeg har baaret ham no'en Gang' over til Fruen, sagde hun, om Morgningerne ... for der vilde han over hun smilte pludselig gennem Graaden og ha'e Varmen, den Strik, sluttede hun og graed igen. -Ja, sagde Tine, der sad paa Sengekanten.
Hun var meget kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at græde. -Hvad er der, Frøken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog? Agnes Linde kæmpede med Graaden, men den blev stærkere og stærkere.
Hun blev i Vognen og hun trykkede sig rystende op i et Hjørne af Kalechen i dump og fortvivlet Angst. Naar saa Faderen kom ud, rødblisset og stortalende, sad Ellen stum, uden at svare, med tørre Øine. Graaden stemmede op i hendes Hals. Og Faderen blev ved at snakke op, indtil han snorkende faldt sammen.
Og Fru Berg fortalte og hun snakkede til Skovrideren, der horte paa og lo og satte sig ned midt i sin Seng. -Du saetter dig paa Tine , du saetter dig paa Tine , skreg Fru Berg, helt aandelos af Latter ... og Tine rog ud af Sengen, hojrod i Hovedet og med Graaden i Halsen, og lob ud af Stuen, ned ad Trappen, ligetil Skolen, og kom ikke i Skovridergaarden tre Dage, saa skamfuld var hun.
Undertiden naar der var Forestilling paa Theatret, gik han om Aftenen ned paa "Graven", hvor Theatret laa, og stillede sig op ved Indgangen og saá længselsfuld paa hver, som gik ind. Han vidste ikke, hvor meget han vilde have givet for at kunne gaa ind med de andre, Graaden sad ham i Halsen, og han vilde ikke gaa hjem.
Og Madam Pander følte hans Pande brænde mod sin Skulder og sagde igen med en Stemme, Graaden næsten gjorde uforstaaelig: -Hvad er der med min Dreng lille Dreng gør de ham ondt? Men naar Franz var gaaet, forbandede Madam Pander til Rullekonen alle Fruentimmer. -For dem er det, det Rak Herre Gud og han har det jo ikke fra Fremmede. En Tirsdag Aften gik Franz i Teatret.
Han aabnede det og slog nogle Akkorder an. Bagved paa Chaiselonguen laa William og hulkede. Saa gav han sig til at spille. Han sad, mens han spillede og lyttede til William, mærkede, at Graaden blev mindre voldsom. Det var et Tema af Rubinstein, et brusende Tema af en Salonkomposition, en Galop. Hoff varierede det, lod det komme tilbage, glattede det ud. Bestandig blev det mildere.
Moderen og Tine græd højt, Herluf trykkede sig ind imellem dem. Posten satte langsomt sit Øg i Gang igen gennem Mørket: Godnat, Jakob Hans, sagde Tine gennem Graaden. De blev ved at græde ved Siden af hinanden: Jeg tænkte det, sagde Tine. Uglerne var saa slemme iaftes. Berg kom bag ved dem: I véd det, sagde han. Moderen lænede sig til ham; lidt efter lidt hørte de op at græde og stod stille.
Dagens Ord
Andre Ser