Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Vi følger dem i al Ting ... Den Dag, da Køerne skal paa Græs, pynter Elisabeth Gaarden med Blomster, og alle Mand gaar vi med i Marken. Aa ja det er nu noget, du ikke forstaar men os gjør det en Glæde. Og Bøgerne faar man kjære det er saamænd mange Gange, som om jeg talte med dem.
Han blev aarvaagen, efterhaands som Mørket tiltog, han saa sig om og begyndte snart at skælve af Ophidselse rask lagde han sig ned og stak Hovedet i Ly af det høje Græs. Da han havde ligget noget, hørte han en knistende Lyd nu stod Satan bøjet over ham og lo. Mikkel saa vildt i Vejret, der var ingenting. Kirken ragede sort og usalig op mod Himlen, utydelig som en Klump fortættet Mørke.
Saa lægger man sig til Tørring i Solskinnet paa Bredden, slaas med Sand og Græs og Hatte, holder Fløjtekoncert paa sine Mirliton'er, raaber Vivat for de Andre, som flyver forbi, glemmer, at der er en Verden, som er kjedelig og besværlig, og husker kun paa, at den Dag idag er viet til Ungdom og Solskin og Alt, hvad man kan finde paa af Piaseer.
Nogle Fanger forsøgte at flygte, men blev atter indfangede og straffede paa den mest barbariske Maade. Trods min Træthed og Udmattelse kunde jeg ikke sove. Det forekom mig at noget bevægede sig i det høje Græs ikke langt fra hvor jeg laa. Jeg lyttede spændt. Skulde det være et vildt Dyr, som vovede sig lige ind til Lejren. I saa Fald er jeg fortabt, ubevæbnet og hjælpeløs, som jeg er.
De havde fundet et Sted, hvor der kun sjældent kom Skovgæster men hvor der i Skyggen af fuldtløvede Bøge var en jævn Skraaning med blødt Græs. Der strakte de sig saa, og de kunde ligge og sige ganske ligegyldige Ord til hinanden Ord, der jog Tankerne bort snarere end at vække dem.
Ambrosius . Ak, naadige Frøken, det er kuns en simpel Vise; den flød mig saadan i Pennen af sig selv. Abigael . Af sig selv, siger I? Jeg meente, det var en Konst at gjøre Vers? Ambrosius . Ja, rigtige Vers, som Biskop Kingo og Magister Falster og andre store Digtere; men ikke saadanne Viser, som jeg laver. De voxer op af sig selv ligesom Græs paa Marken.
Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og Stenhøjsplanter", Kbhvn. 1917. Vinca major og minor . Stor og liden Singrøn, krybende, blaa. April-Maj. Disse stedsegrønne Planter anvendes som Erstatning for Græs i Skygge og som Kanter langs Alléer, eller andre Steder, hvor intet andet kan gro. Deling.
Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige Rosenblomme. Abigael . Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen mig altfor nær. Abigael . Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!
Forstenet er jeg standset. Mine Tanker har været saa langt borte, at jeg intet har sanset udenom. Foran mig ligger en lille Birkemose. Jeg kan intet se uden Tjørne og højt Græs. Jeg lytter. En Kilde gurgler afsted derinde. Jeg lytter, som skulde mit Hoved sprænges, og det er, som hørte jeg en svag Lyd af noget levende, som krympede sig. Længe staar jeg stille ... Buske og Træer glider til Side.
Det var køligt endnu, en munter Sommervind; Kløveren og det fugtige Græs duftede. -Hvor det er frisk, sagde Katinka. -Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus. -Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene. De rullede ud paa Chausséen forbi Kiærs Jorder. Røgterhuset stod paa sine Hjul midt imellem Kvæget.
Dagens Ord
Andre Ser