Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juli 2025
Men er han kun Løjtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, tømme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at tænke paa andet end Tilværelsens Glæder. Det er i den Tid, han oplever sine Eventyr, og det er til den Tid, jeg vil søge tilbage, naar jeg fortæller om mine Tildragelser.
Jeg vil netop skrive iaften, jeg opsatte det, til jeg havde været her. Og saa fortæller jeg hende naturligvis, hvad De har sagt. Men vil De ikke selv skrive, det er dog bedre, hun hører direkte fra Dem, hvorledes det staar, hun vil sikkert strax komme øieblikkelig.
Til Gjengjæld gav han den unge Kunstner Lov til at vælge, hvilken han vilde i det gamle Repertoire. "Saa vælger jeg Figaro i "Figaros Bryllup"," sagde Coquelin strax. Det var et af de største Vovestykker, der kunde tænkes, men Thierry holdt altid sine Løfter, og Coquelin fik Rollen. Alt gik godt, fortæller den nævnte Kritiker, til han skulde ind paa Scenen.
Om Strandingen fortæller Niels Jensenius: »Det var tredje Juledag om Morgenen straks efter det var bleven lyst, te vi obselverede Daphne. Vi havde en Storm af Vesten, saa hun røg.
I de lange Vinteraftener, naar Fader mangen Gang har travlt og ikke har Tid at læse høit for os, saa sidder Mo'er og Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fortæller Emmy Historier for at more os.« »Er det morsomme Historier?« spurgte jeg. »De er just ikke til at lee af«, svarede Andrea Margrethe, »men man kan altid lære Noget deraf, og det er da i hvert Fald bedre end at gaae og kjede sig.
Mange, mange Aftener, naar jeg sneg mig ud af Sengen, mens de andre sov, og jeg stod og stirrede paa Himlen, og jeg græd og græd -Stakkel det var Hjemve ... -Har De ogsaa følt det? ... naar Skyerne driver, og man bli'r ved at stirre, stirre paa dem, til de fortæller En saa meget ... som, man slet ikke ved, hvad er ... for det er altsammen som i Drømme ...
"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.
„Hør du! Det er ikke, fordi jeg er bange for Fjældmennesker; du skal ikke le ad mig. Jeg er ikke det mindste bange, det er vist Usandhed alt sammen, hvad man fortæller. Men sig mig bare, synes du ikke, at det er en mærkelig Sten, den der foran os? Den bevæger sig, den rører sig; kan du ikke se, den forandrer sig?“ „Fortæl nu bare videre om Ottos Kapkørsel! Hvad du ser foran os, er en Sten.
Han sad og sukkede nogen Tid ved Sengen, til han havde faaet Katinka lysvaagen. -Godnat, sagde han saa. -Sov vel, Bai. Naar Marie var ude om Dagen, stod Dørene aabne ind til Kontoret. Katinka laa og hørte efter Telegrafens Prikken. -Hvad den har travlt, sagde hun. -Hvad den alt fortæller. -Bai, raabte hun. Det er jo hertil.... Bai bandte en høj Ed ude i Kontoret....
Sønnen havde hun ikke set; han var i Udlandet. -God Dag. Ellen strakte Haanden ud imod Legationssekretæren. Men hvor tør De egentlig komme her Hr. de Vilsac efter hvad De har sagt ... -Sagt, Fru Grevinde? -Ja sagt. Og Ulykken er, at jeg har faaet det at vide ligestrax ... det vil sige, noget om det. For jeg tror altid, at der er en Gnist af Sandhed i, hvad Folk fortæller.
Dagens Ord
Andre Ser