United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Hør du! Det er ikke, fordi jeg er bange for Fjældmennesker; du skal ikke le ad mig. Jeg er ikke det mindste bange, det er vist Usandhed alt sammen, hvad man fortæller. Men sig mig bare, synes du ikke, at det er en mærkelig Sten, den der foran os? Den bevæger sig, den rører sig; kan du ikke se, den forandrer sig?“ „Fortæl nu bare videre om Ottos Kapkørsel! Hvad du ser foran os, er en Sten.
Det vil ogsaa være nødvendigt, at vi forandrer lidt paa vor Dragt, i alt Fald maa jeg gøre det. Præsten er en gammel Mand, og jeg maa ligne ham saa meget som muligt." "Det bliver en vanskelig Rolle at spille saa længe. Tror De, De kan gøre det?" Han saá paa mig med et af sine ejendommelige Smil.
Ved det første Øjekast har han i sit Ydre noget stærkt udpræget Militærisk, det er Infanterikaptejn-Typen, som man kjender den fra de smaa franske Provindsbyer. Men saasnart han taler, gaar det bort. Det var kun Ansigtsformen, Overskægget og den store Imperial, det skyldtes; Øjnene forandrer Udtrykket fuldstændig.
"Den kjedsom Vinter gik sin Gang, Den Dag saa kort, den Nat saa lang Forandrer sig Saa lempelig; Den barske Vind, den mørke Sky Maa flye, Man frygter ei, at Sne og Slud Skal møde dem, som vil gaa ud; Thi lad os gaae At skue paa, Hvor smukt Naturen sig beteer og leer."