United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine laa og smilte. Hun taenkte paa Brevet og paa Herlufs "Hils" og paa Skovrideren, som han havde siddet der ved Skorstenen. Ja, at det var blevet saadan: nu var hun da slet ikke mere bange for Skovrideren. ... Der listede En paa Sokker gennem Borgestue-gangen. Det var Maren. Saa blev der ganske tyst i Huset. Tine foer ud af Sengen, ud paa Gulvet, ud i Kokkenet paa bare Ben, som hun var.
Pludselig foer det igjennem mig: hvis hun selv opsøgte mig! Det var utroligt, men i saadanne Tilfælde maa man netop være forberedt paa det Utrolige. Jeg var allerede i Færd med at klæde mig paa, og gjorde det med megen Omhu. Ja, jeg vilde endog have barberet mig, hvis ikke Solen havde staaet saa blændende paa.
Altid vil hun gjøre det Modsatte af, hvad man vil have hende til. Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for Pigebørnene skulde kjøre hende, men saa foer hun afsted, som om Jorden brændte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask afsted, for idag kjørte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende, men saa var hun knap til at faae af Stedet.
Pludselig dansede alle Soldaterne med hinanden, midt i Loen Fodtrampen hjalp paa Takten saa Stovet stod op i det gamle Rum under de dinglende Lygter. Officererne kom ned og saa til i Doren. En havde budt Sofie op, Marens Kavalerer dansede holdende hende om Halsen. -En gaar fra Arm til Arm, sagde Sofie, der pustede, saa hun naeppe kunde staa og foer villig afsted med den naeste.
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
En Dag fik Dick saaledes pludselig Øje paa en lille Flok lette og nydelige, røde Gazeller, der i gratiøse Spring foer forbi, som en Ildsky igennem det høje Græs. Og senere, samme Dag, saa han en tre fire store Dyr, som ikke hundrede Alen borte foer fra en Aabning ind i Skovens Krat. Dick kastede Geværet til Kinden.
Hun lob ud i Gaarden, ind i Haven. Hun havde aldrig vaeret saa angst. Hun foer i Morket paa et Trae, ind i et Busket, men hun blev ved med at lobe op paa Hojen. Kun som en stor Skygge saa hun Kolonnen, der paa Vejen drog forbi. Hun stod laenge; hun vilde skelne et Ansigt, men saa intet. Taus gik den lange, ukendte Skygge forbi forbi og forbi, ud i Morket, hvor Trinene dode.
"Negoro," kaldte Kaptajnen igen, og atter foer Dyret op med alle Tegn paa ustyrligt Raseri. Negoro kom nu langsomt og modvilligt ud af Køkkenet; men næppe fik Hunden Øje paa ham før den foer lige løs paa ham og sprang til for at sætte Tænderne i hans Strube. Men med et Slag af en Haandspade holdt Kokken sig den fra Livet, indtil et Par Matroser havde faaet et sikkert Tag i den.
Item en anden Gang i hendes Hus gik med hende i en af deres Stuer og tog da noget Konfekt op og gav hende, bad at hun ikke skulde være ræd for hannem, han havde hørt, at hun var besat, og at der var gaaet et Lys for hende, da hun gik af Skolen, og da foer Djævelen i hende.
Det er sandt, begyndte Stephensen efter en Pause, din Moder har jeg da gjort en Visit, og det glædede mig at finde hende saa rask og rørig. Har du allerede ? og du kom igaar? Nei, idag med Formiddagstoget. Og reiser igjen? foer det ud af mig. Ikke just imorgen, svarede han med et spottende Smil. Jeg troede det næsten, sagde jeg tørt, siden De var saa hurtig med Deres Visit.
Dagens Ord