United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine Hænder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som herskede rundt omkring mig. »Hvad mon det kan være, som sidder paa denne Stol?« Jeg foer i Veiret og saae Præsten staae ved Siden af mig. »Det er mig«, svarede jeg i en mat Tone. »Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme Nicolai, som sidder der!
-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.
Men hun rejste sig dog og hun tog sit Sjal og lagde det om sig og satte sig igen "for om han dog kom". ... Hun foer sammen det var hans Trin. Hun kastede Sjalet og stod midt i Kammeret hun smilede til ham, da han kom. Han tog hende i sine Arme og knugede hende, saa hendes Laender smertede: Hun smilede og sagde: -De kom dog. -Ja, hvem kan vel sove nu? sagde han og bojede sig over hende.
Hans Hjerte bankede, han trykkede Hænderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt. En Hund gøede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. Hørte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie. Han kunde ikke tale. Stod med bøiet Hoved og Hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr.
Men Jomfru Stine sad og støttede Hagen paa sine Hænder, og mens Moderen lo, og Børnene foer rundt den ældste Dreng drak Slatterne af Glassene deklamerede hun stille ud i Luften et Digt fra en gammel tysk Almanak. -Sig mer, sig mer, sagde Moderen. Og Jomfru Stine blev ved at deklamere, med sin Mandfolkerøst det lød, som hun messede. Sognefogedens Kone havde rejst sig.
Hun reiste sig, men i samme Nu foer hun sammen. Felix, Felix, hvad er det dog? sagde hun; der lød fra Gaarden et langt og hundredtunget Skrig. Schønaich drog hende til sig. De begraver ham, sagde han. Vent blot. Hun forstod ham ikke. Hun lænede stille Hovedet til hans Bryst; de hørte kun en enkelt Violin. -Det er Guyla, der spiller.
Nogle Dage efter at Negoro var draget afsted hørte han, just som hans Øjne var ved at lukke sig til en lille Eftermiddagslur, en lydelig Summen; den ham saa dyrebare Musik. Uvilkaarlig foer han op. Hvad var det for en mærkelig skarp og gennemtrængende Summen? Den maatte komme fra et Kæmpeinsekt.
Og hun var altid træt, gad ikke gaa og intet foretage sig. Hun græd ofte og med ét, naar hun sad, foer hun med Haanden til Hjertet, saadan gav det sig til at banke. Hun blev rød og hvid uden Grund; altid havde hun Sting, var stakaandet og fik Blodet til Hovedet.
Mens Sidsel saadan sang, rev hendes Veninder nogle passende Stykker Lærred af og fik dem listet med hjem til indbyrdes Fordeling. Se, #det# var Tider for fattige Fiskere! Øvrigheden var flink og rimelig, den foer helst med Lempe.
Lampen var gaaet ud, og de havde tændt et Lys paa Flygelet, saa der var halvmørkt. Greven blev staaende i Døren: Er I oppe endnu? sagde han. Ellen foer sammen: Er det Dig, sagde hun ... Ja vi sad her og talte sammen ... ... Det er vist blevet sent. Carl var generet, sagde hurtig "Godnat" og gik. De to blev ene tilbage. Greven tændte det andet Lys paa Flygelet og gik taus op og ned.
Dagens Ord