United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Vi drak Kaffe paa Balkonen du, og saa skød vi til Skive efter Flagstangen med Underkopperne ... Du skulde ha' set Buffetjomfruen og Kellnerne hvor de »spjættede« ... Erhard spilede Fingrene ud Sprællemand for at vise, hvor Kellnerne havde »spjættet«: De var ganske blege, du, sagde han.
Han traf hende ved Flygelet, Hun havde lige faaet sin anden Indsprøitning. -God Dag, Konferentsraad, sagde hun og rakte ham Haanden med et Smil. Er der nogen, som har haft Bud efter Dem? -Gud ske Lov nei ... Men jeg kørte her forbi og vilde saa sé herop. Smerterne i Fingrene er jo meget bedre? -Ja Konferentsraad heldigvis lidt bedre.
Han bøjede sig dybere ned og med et pludseligt Slag som for at standse det ubetvingelige Skrig stoppede han Fingrene halvt ind mellem de aabnede Læber. Han tav, og uden at tale bøjede hun sig atter tilbage mod Væggen med korslagte Arme. Og som i Tanker begyndte han paany Hun hørte intet.
Andrea Margrethe bøjede sig ned over sit Sytøj og syede saa ivrig, at det undrede mig, at hun ikke stak sig i Fingrene; men Præsten udbrød: »Nei see til Juristen, hvor han kunde galloppere afsted, da han først kom op paa Vingehesten; det havde jeg aldrig troet. Det forstaaer sig: det Meste deraf var jo Plagiat efter mig.«
Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde endnu. -Det er et Talent, sagde han. Et rent Talent. Det sidder i Fingrene. Han gjorde alle Kunsterne om igen, foran Charlot, paa Sædet. Drengen gjorde efter, om og om igen. Hr. Emmanuelo de las Foresas saá til. Han blev glad, han lærte, han rettede. -Bravo Bravo. En gang til. Charlot gjorde Kunsten. -Rigtig, rigtig, men den Dreng har Talent. Men Bravo Bravo.
Han skød Blikket hastigt over Bordet og fikserede den ene af Herrerne, den yngste, der sad med Hovedet støttet i Haanden. Det var en hvid, tæt Haand uden synlige Aarer eller Knoer, Fingrene gravede i det lysebrune Haar.
Bai var halv rørt, mens han gik rundt mellem alle disse Kors og Søjler med Marmorduer og Englehoveder. Idag maatte han bestemme sig, den sidste Dag. Han tog et stort graat Kors med et Par Marmorhænder, der mødtes til Haandtryk under Livets Sommerfugl. Bai stod længe foran Korset med de to Hænder og Sommerfuglen. -Smuk Tanke, sagde han og førte Fingrene hen over Øjnene: Tro, Haab og Kærlighed.
Jo ... lo Drengen forlegen og trak hurtig Fingrene til sig det glemte jeg nok ... altsaa! Paa Affaldsdyngen bag Nøddehækken stod Povl med Armene korslagte over Brystet og stirrede fanatisk ud over Karussedammen. Hvad bestiller Du ? spurgte Isidor.
Hun lukkede en Dør op, og de kom ind i et stort Rum, hvor der var mange Lys og stor Staahej, Klaus spærrede Øjnene op, og han fik Fingrene i Munden: saadan noget nogle løb nøgne omkring og sprang op ad hinanden, og én laa paa Gulvet og sprællede med Benene. De havde Guld om Livet. Faderens Arm kom tøvende ned om hans Skulder. De stod fremmed, trykkede ind til hinanden.
Dagens Ord