United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


Navnet efter Ludvig den fjortendes Maitresse, Hertuginden af Fontange. Den fjerde ved Navn Anne Krogsgaard, et Kvindfolk paa 22 Aar, og som kort Tid tilforn havde tjent Mag. Oluf, sagde sig at have faaet sin Svaghed af en svovlagtig Stank for hendes Næse om St.

Nej og hun lo og slog med Nakken; Tinka havde faaet saa mange raske Slag og Kast med Hovedet, naar hun talte, som skulde hun paa en Gang have travlt med at holde Medlemmer af Lieutenantsklassen i Aande paa alle fire Verdens Kanter vi la'er Skidtet gro! Tinka satte i Lob ned ad Krogyden, saa Snavset det stod om hende. Op ad Formiddagen begyndte Kanonernes Dron. Saadan havde de endnu ikke raset for.

Det var en Dame, der var tonet op i den yderste Loge, med en blond Toupé drysset fuld af Brillanter Diamanter i Ørene og Diamanter om Halsen.... Der blev et sandt Oprør, hvor alle tiskede og spurgte, indtil Damerne, lidt efter lidt der kom ligesom en stram Luft over Parkettet lod Kikkerterne synke og holdt Øjnene stift hæftede paa Tæppet, som om de pludselig havde faaet Fotografholdere i Naken: -Hvem?

Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."

Som et spottende Chorus hylede det derindefra: »he-rz-iges Kind«. Rigtig, Hertz hun kunde naturligvis have faaet ham, og hvorfor ikke? Intet glimrende Parti, men solidt. Naa, jeg havde altsaa resigneret, tiet og samtykket hvor ganske vist Ingen spurgte om eller behøvede mit Samtykke, tilføiede han med en lidt lapset Selvironi.

Men da Niels Jakobsen om Middagen kom hjem efter sin sidste Redningsøvelse stod der i hans Stue en paaskønnende Mindegave til ham med Tak fra Kammeraterne: en polstret Lænestol til Hvile for hans trætte Legeme, som han havde faaet værkbrudent i Kampen for fremmede Søfolks Frelse. Niels Jakobsen saa' paa den og blev bevæget. Han prøvede den, jo den passede ham egentlig godt nok.

Ida skar Smørkagen for hun havde lidt mange Smaabevægelser, naar hun var saa glad : -Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med en Bevægelse, der egentlig var Olivias. -Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han med lidt blød Stemme. -Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gøre saadan mærkelig runde Øjne, naar hun var glad.

Det varede ikke mange Minutter, inden en anden Regentsianer, der var bleven opmærksom derpaa, styrtede op og rev Flaget ned; men Ulykken var allerede sket. Bladene havde faaet Nys derom, og det blev berettet i den hadefuldeste Form, som om Regentsen var en Rede af Nihilister: "en Regentsianer havde stukket den røde Fane ud og det lige over for Regentsprovstens Vinduer."

Men Thomas havde travlt med sine Snører; han havde ogsaa faaet den anden Snøre ind og saa nu, at Silden paa den store Krog var urørt. Saa vendte og drejede han den fangede Torsk. "Se her," sagde han og holdt Torsken frem mod Elias. "Her har den haft fat i Torsken, Bæstet." Elias undersøgte Biddet. "Det har været en stor Tamp, den."

Men idet han kom forud med den, tog Fisken Magten fra Johannes og gik igen. "Saa for Satan; det tænkte jeg nok!" Thomas smed Kleppen, greb Linen og slog Tørn omkring en Aaretoft. "Men nu er du der, forstaar du." Han havde faaet Fisken stoppet i Farten og holdt den. Saa begyndte han varsomt at hale ind igen. "Et Guds Under er det, at den hænger der endnu," sagde Elias og spyttede resigneret.