Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Høg?" sagde han .... Men i det samme saá han paa William, der var bleg og forstyrret, og Smilet paa hans Ansigt blev til et pludseligt Spørgsmaalstegn. "Af den gamle Familie," spurgte Etatsraaden og satte sig ved Bordet. "En Sønnesøn af Excellencen ..." William talte sagte og støttede sig til Egebordet.
Naa, jamen ... Og saa er det da ogsaa Uldahlernes Skyld, at Du har faaet mig ! Fru Seemanns Ansigt blev ét stort, lyst Smil: Ja, Gud velsigne Etatsraaden for det ! sagde hun Du mit Solskinsbarn! I det samme hørte man Entrédøren blive aabnet, og der lød Skridt i Forstuen.
Denne Stav var Skyld i et ulægeligt Brud mellem Nils og Onkelen. Den var nemlig et Familiestykke, der var gaaet i Arv i lige Linie fra Tipoldefader Uldahl, den store ostindiske Købmand, som havde hjembragt den fra en Rejse. Men saa havde Etatsraaden engang tabt den i et Parti Billard til Joachim.
Han saá ubestemt ud i Rummet, mens han sagde: "Jeg kommer for ... kommer for ..." Men saa standsede han. Etatsraaden rømmede sig og flyttede sig lidt i Sædet "kommer for" "Jeg er i Pengeforlegenhed," sagde saa William. Etatsraaden rullede umærkeligt sin Stol lidt tilbage: "Det hænder unge Mennesker," sagde han smilende. William ventede med Øjnene fæstede paa Gulvet.
Han saá nede i Parkettet to Hoveder, der rokkede hviskende imod hinanden; helt oppe ved de bageste Bænke gik Gangkonen endnu og slog Klapperne op. Der blev hysset ad hende, hun slog endnu i Forbifarten et Par Sæder op, smækkede med den bageste Dør og gik. "De sidder altsaa dér?" spurgte Hr. Andersen igen. William nikkede. Etatsraaden rejste sig nede paa første Bænk.
Postbudet havde været her to Gange med et Pengebrev og nu vilde han komme igen Klokken syv. "Et Pengebrev?" "Ja han havde Protokollen med." William blev hed. Han tændte ikke Lampen, gav sig til at fare op og ned ad Gulvet. "Hvad er Klokken?" spurgte han. "Halv syv ..." Et Pengebrev et Pengebrev ... maaske fra Etatsraaden maaske ...
Etatsraaden beholdt hendes Hænder i sine: Skal jeg dog ikke hjælpe Dem første Gang? sagde hun. Ellen saa sky paa hende: Tak, sagde hun og kunde neppe tale, jeg vil heller selv hvis jeg maa. Hun gemte Flakonen. Tak, sagde hun, saa vil jeg gaa. Hun kørte i en Droske til Gadehjørnet ved Palæet. Hun kunde ikke være gaaet, saadan rystede hun. Hun sneg sig ind gennem Bagporten og op i sit Boudoir.
Han tænkte slet ikke paa at spørge, om hun vidste, hvor meget det havde været; han bare fo'r rundt i Stuen, rundt som pisket. "Det er nok fra Etatsraaden," sagde han. Hans Hjerte havde aldrig slaaet i en saadan Takt, han kunde ikke blive i Stuen, han gik ud i Køkkenet, legede lidt med Værtindens Barn, satte dem fra sig igen, gik ind han kunde umulig blive paa ét Sted.
Der ser man Guds Finger! lød det fra Rottbøl. Men Lurvadt spurgte: Jamen, Ingwersen, hvordan er saa Isidor kommen til at hedde Seemann da, naar hans Far hed Jakobæussen og var Tegnelærer? Fordi Etatsraaden skikkede Drengen væk fra Egesborg og lod ham adomptere af Proprietær Seemann ovre paa Fyn, der var gift med en langt ude Kusine til Etatsraaden! forklarede Ingwersen og halede Sove-Hoserne paa.
"Kamilla er da kønnere end som saa, skønt hun er en gammel Pige." Gerson lo stadig og kneb Øjnene missende sammen. "Ja, hun spiller dejligt." Saa gav Gerson sig til at fortælle. Falks boede en Milsvej herfra, Tanten var død, og Etatsraaden, hans Moders Broder, var en sær Tørv, men Godset var dejligt, og Kusinen var en brillant Pige.
Dagens Ord
Andre Ser